Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Clearwires bagland nedskriver investeringer

Investorerne bag WiMAX-forretningen Clearwire er hårdt presset. Samtidig tvivler analytiker på Clearwires økonomiske fremtid.

Computerworld News Service: Finansielle byrder, som både Intel og Time Warner Cable tog på sig i sidste uge, sætter nyt fokus på de hårde udsigter for Clearwire, der arbejder på at opbygge et nationalt mobilt bredbåndsnetværk på tværs af USA ved brug af WiMAX-teknologi.

Intel, som er den største økonomiske kraft bag WiMAX-teknologien, skrev i en meddelse, at selskabet vil nedskrive værdien af investeringerne med 5,3 milliarder kroner (950 mio. USD) ud af sin indtjening i fjerde kvartal 2008, som offentliggøres 15. januar.

Denne meddelelse kommer som en del af en varsling om, at Intel ikke når sit forventede mål for kvartalet, som allerede en gang tidligere er blevet nedjusteret.

Ligeledes fortæller Time Warner Cable, at virksomheden forventer at påtage sig en byrde på cirka to milliarder kroner (350 mio. USD) fra sin Clearwire-investering ud af sine resultater fra fjerde kvartal.

Time Warner var en af de tre kabelvirksomheder, der sidste maj gik sammen med Google om at investere i alt 17,8 milliarder kroner (3,2 mia. USD) i Clearwire. Kabelgiganten Comcast, som også deltog i aftalen, planlægger at påtage sig sin egen finansielle byrde ifølge rapporter udgivet i sidste uge.

Finanskrisen truer

Clearwire overtog Sprint Nextels WiMAX-netværksforretning som en del maj-aftalen, som blev indgået sent sidste år. Idet aftalen blev indgået, fortalte Clearwire at have modtaget investeringen på de 17,8 milliarder kroner. Kabeloperatørerne planlægger at videresælge Clearwire-tjenester som et mobilt supplement til deres kablede tjenester.

Men finanskrisen har gjort det endnu sværere for det i forvejen bebyrdede Clearwire.

Virksomheden, der begyndte som en tjenesteleverandør af trådløs bredbånd, som brugte udstyr fra før WiMAX, forsøger at opbygge et netværk, der kan konkurrere mod både AT&T og Verizon inden for både bredbånd og mobildata til forbrugere.

Samlet set mellem både Sprints tidligere udbygning og Clearwires eget mobile WiMAX-system, som blev lanceret formelt i sidste uge Portland i Oregon, er der kun to byer, der i dag betjener sig af teknologien. Den finansiering, som virksomheden indtil videre har modtaget, forventes ikke at være nok til betale for hele den nationale udbygning.

Hårdt presset Clearwire

En stribe forsinkelser har ikke ligefrem hjulpet Clearwires aktie, som er styrtdykket fra mere end 89 kroner (16 USD) per aktie i februar 2008 til at lukke på 27,75 kroner (4,98 USD) onsdag. Den faldende aktiepris har nedsat værdien af virksomhedens partneres investeringer.

Intel og kabelpartnerne, som også inkluderer Bright House Networks, vil sandsynligvis stå bag Clearwire i minimum det næste års tid på trods af eventuelle finansielle slag, de måtte lide, ifølge brancheanalytikere.

Eksempelvis arbejder Intel hårdt på at få WiMAX integreret i bærbare sammen med Wi-Fi. Men i selskab med hurtig fastnetbredbånd og 3G samt den fremkommende hurtige mobilstandard LTE (Long Term Evolution), står Clearwire overfor rigelige udfordringer.

"Dette har ikke vist sig at blive den pengemaskine, som jeg tror, at mange af disse leverandører havde forestillet sig," siger trådløs analytiker hos Gartner Ken Dulaney.

"De vil gøre, hvad de kan i forsøget på at få dette til at gå, men for at tjene penge, er de nødt til at sælge til millioner af brugere."

WiMAX ville være ideelt til beboere i underservicerede områder, men der er simpelthen ikke en stor nok befolkningstæthed til at understøtte det ifølge Dulaney. På den anden side kan en satsningen på WiMAX stadig gå hen at kunne betale sig i andre dele af verden for Intel, tilføjer han.

Smertefulde justeringer som de, der blev offentliggjorte onsdag, kan også hjælpe på situationen, siger Dulaney og genkalder sig satellit-mobiltjenesten Iridium fra sidst i 1990'erne.

"Iridium gav mening, da man fandt på det," siger han. "Men på et eller andet tidspunkt blev Iridium bare alt for dyrt."

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere