Dansk Energi efterlyser politisk fiber-handling

MidtVest Bredbånds betalingsstandsning får ikke brancheorganisationen til at tvivle på fiberprojektets fremtid. Tværtimod skal politikerne frem på banen, mener Dansk Energi.

Artikel top billede

Dansk Energi efterlyser politisk engagement i udrulningen af fiber. Foto: Nesa

Selvom Dansk Energi, der organiserer de danske fiberbredbåndsudbydere, er ærgerlig over MidtVest Bredbånds betalingsstandsning, får det ikke interesseorganisationen til at trække i håndbremsen.

Thomas Woldiderich, konsulent i Dansk Energi, mener, at der er tale om en kalkuleret risiko, når fiberselskaberne møder modgang i markedet i øjeblikket.

"Vi er naturligvis kede af, at et af vores medlemmer er gået i betalingsstandsning. Det koster at etablere en moderne infrastruktur, og det er ikke uden økonomisk risiko," siger han.

Aktie-analytiker Poul Ernst Jessen fra Danske Bank påpegede tidligere, at el-selskaberne burde have forudset, at de gik ind på et meget svært marked.

Krise kunne ikke forudses

Det er Thomas Woldiderich dog ikke enig i. Han mener i stedet, at der er tale om en uforudset hård konsekvens af finanskrisen.

"Det ramler sammen med uro på finansmarkedet og den hårde konkurrence på bredbåndsmarkedet. Jeg ved ikke, hvor mange, der havde forudset det," siger Thomas Woldiderich.

Han påpeger, at selskaberne hele tiden har vidst, at milliardinvesteringen i nedgravningen af fiber ikke ville give pote fra den ene dag til den anden.

"Det her er jo ikke en forrentning, der kommer til at ske på to år. Det er på den lange bane, og det er selskaberne bevidste om," siger han.

Dansk Fiber: Politikerne skal på banen
Hos Dansk Fiber fortryder man derfor ikke fremgangsmåden eller tvivler på, at missionen er den rigtige.

"Den aktuelle situation får os ikke til at tvivle. Det får os tværtimod til at håbe på, at politikerne nu kommer frem i bussen og opstiller nogle visioner. Skal vi skabe den digitale infrastruktur, som skal være en driver for vækst og beskæftigelse de næste mange årtier, så nytter det ikke, at det kun er energiselskaberne, der er i gang med udrulningen," siger Thomas Woldiderich.

Poul Ernst Jessen har foreslået, at fiberselskaberne slår sig sammen for at stå stærkere og dele udgifterne. Det er imidlertid ikke noget, som brancheorganisationen vil være med til at stable på benene.

"Det er ikke noget, vi har en holdning til. Det er op til selskaberne om de vil samle sig og skabe et fælles projekt. Det er ikke noget, vi som interesseorganisation skal facilitere," siger Thomas Woldiderich.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Netic

    Open Source skal give det offentlige kontrollen tilbage

    Digital suverænitet er rykket højt op på den offentlige sektors agenda.

    Navnenyt fra it-Danmark

    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen