Nordjyder har sværest ved at få fiber

De store geografiske afstande i Nordjylland gør, at det er den region i landet, hvor færrest husstande har mulighed for fibernet.

Artikel top billede

8,1 procent af de nordjyske husstande har mulighed for at få en fiberforbindelse. Det er den laveste tilgængelighed i landet, viser rapporten Bredbåndskortlægning 2008 fra IT- og Telestyrelsen. Tallet er dog ikke så overraskende for professor Ole Brun Madsen fra Center for Network Planning ved Aalborg Universitet.

"Nordjylland er et udpræget tyndt befolket område, og derfor er der ikke noget mærkeligt ved det," siger Ole Brun Madsen.

Professoren understreger samtidig, at nordjyderne har andre adgangsmuligheder til højhastighedsinternet end lige netop fiber.

"Billedet er også præget af, hvilke andre muligheder der er. I Nordjylland er der historisk set en tradition for store antenneforeninger, hvor der har været noget, som i denne periode har været tilsvarende godt i forhold til fiber," forklarer Ole Brun Madsen.

På trods af de større geografiske afstande mellem husstandene i Nordjylland, har elselskaberne i området en ambition om at udbrede fiber til alle husstande.

Sløret billede af fiberlandkortet

Ole Brun Madsen tilføjer, at der ved sådan en statistik er farer ved bare at sammenligne regionerne. Der er behov for at tage højde for befolkningsspredning, hvis der skal dannes et ordentlig sammenligneligt billede af, hvordan det ser ud med udbredelsen af fiber.

"Det er svært med sådan en statistik, for den bør egentlig gøres op i større byer, mindre byer og landdistrikter. Der er jeg ikke sikker på, at statistikken vil vise det samme," siger Ole Brun Madsen.

Mens fiber er mindst tilgængeligt i Region Nordjylland, er tilgængeligheden højest i landsdelen lige syd for den nordjyske region. I Region Midt kan 17,2 procent få adgang til fiber.

"Der er store byer som Silkeborg, Århus, Randers og Viborg. Det er markante byer alle sammen, og samtidig er det også værd at tage med, hvor tidligt udrulningen er gået i gang," siger professoren.

Han fremhæver, at EnergiMidt har været tidligt ude.

I feltet mellem Region Midt og Region Nordjylland ligger Region Hovedstaden med 16,8 procent, Region Syddanmark med 13,1 procent og Region Sjælland med 8,6 procent.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Client Partner - Manufacturing (M&LS)

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Client Partner - Manufacturing (M&LS)

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job