Drager flyver godt i modvind - disse it-drager skal op

Klumme: Vi ved, at drager flyver bedst i modvind. Her kommer der nogle konkrete forslag til digitale drager, som de danske virksomheder bør få op at flyve i 2009.

Artikel top billede

Så kom vi i gang med 2009, og som altid flyder det på denne tid af året med alverdens eksperters forudsigelser og top-10 lister over, hvad vi kan forvente os af det kommende år.

At vi står over for et udfordrende år præget af finanskrise og økonomisk recession både herhjemme og internationalt er vist ikke længere nogen nyhed for de fleste.

Den reelle udfordring er nu, hvordan man vælger at møde disse udfordringer. Mange virksomheder fokuserer lige nu på omkostningsreducering.

Der afskediges medarbejdere, og budgetter skæres - herunder blandt andre it- og marketingbudgetter.

Det er for så vidt forståeligt, når det for mange virksomheders vedkommende kan dreje sig om simpel overlevelse i en tid, hvor forbrugerne er tilbageholdende og bankkreditter ikke just hænger på træerne.

Drager stiger kun i modvind

Men der er andre veje at gå. Man siger, at drager kun stiger i modvind, og tiden er til at sætte drager op. Digitale drager.

Ved at investere i og udnytte de digitale teknologier og medier til at styrke konkurrenceevnen, stimulere salget og omkostningseffektivisere markedsføringen, kan der skabes konkrete resultater på bundlinjen i 2009.

Fordelene ved at fokusere på digitale aktiviteter er netop deres fleksibilitet, målbarhed og omkostningseffektivitet. Parametre, som er væsentlige i en tid, hvor man har brug for en tæt monitorering af virksomhedens evne til at klare de daglige udfordringer.

Her er blot nogle af de digitale drager, som jeg vil udfordre virksomheder til at få op at flyve i 2009:

Strategisk forankring: Digitale investeringer i for eksempel websites, intranet, extranet, online markedsføring og lignende får stigende indflydelse på virksomhedens konkurrenceevne i en svær tid.

Digital strategi bør derfor i højere grad diskuteres og forankres i virksomhedernes forretningsstrategiske overvejelser og ikke blot et element i marketing- eller it-planerne.

Søgemaskineoptimering og -marketing: Søgemaskiner fortsætter med at være forbrugernes ubestridt foretrukne værktøj til at navigere rundt på nettet.

Brug derfor ressourcer og kræfter på at søgeoptimere dit website i både kode og indhold, og brug SEM (search engine marketing) - for eksempel Google Adwords til at målrette og løbende optimere dine budskaber.

Brugeroplevelse, webanalyser, E-commerce....

Brugeroplevelser: En succesfuld SEM-kampagne falder let til jorden, hvis ikke brugeren nemt og overskueligt kan foretage den handling på dit website, som du mest ønsker (most wanted response).

Invester derfor i at sikre brugerne en god, relevant og gerne involverende oplevelse, når de bruger tid på dit website - så er der større mulighed for, at du opnår de ønskede resultater og kunderne kommer igen.

Webanalyse: Indsamling, analyse og brug af webstatistik til kontinuerlig optimering af dit website er et så oplagt et værktøj til at sikre optimal brugeroplevelse, konvertering og dermed dokumentere ROI (return on investment), at det kan blive et afgørende konkurrenceparameter for dig.

E-commerce: Internethandlen er i fortsat vækst og etablering af nye digitale salgs-og distributionskanaler til at supplere og styrke salgsindsatsen er en oplagt mulighed for mersalg og opbygning af kundeloyalitet.

Mulighederne og udfordringerne er mange, og det kræver mod at turde investere i at sætte digtale drager op, men det er en omkostningseffektiv vej til at opnå nye og stærke markedspositioner og dermed komme styrket ud af året.

God vind.

Carsten Brogaard Jensen er administrerende direktør i Valtech.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S