Dansk softwarefirma blomstrer i krisen

Mens andre virksomheder visner i krisen, har de kolde finansvinde samme effekt som gødning for danske TraceWorks, der endnu engang scorer et tocifret millionbeløb i venturekroner.

Artikel top billede

Kunderne lander som appelsiner i turbanen, mener administrerende direktør i TraceWorks, Christian Dam.

Var der nogen, der sagde finanskrise?

Det var der vist, men krisen kradser ikke hos det danske softwarefirma TraceWorks, der netop har kunnet sætte 17 millioner venturekroner ind på kontoen.

Det kan virksomheden, fordi den leverer et produkt, som især er eftertragtet i netop krisetider, hvor virksomhederne har fokus på omkostningerne og gerne vil have sikkerhed for, at de penge, der bruges på markedsføring, er givet ordentligt ud og har den rette effekt.

Sådan forklarer chefen for TraceWorks i hvert fald, at hans virksomhed nu for anden gang på to år har fået tilført et stort millionbeløb i venturekapital.

Trives under krisen

"Det er trist at sige det, men vi trives faktisk under krisen. Marketingcheferne er under pres for at vise, at de penge, de bruger, giver resultater. I øjeblikket hører jeg fra samtlige marketingafdelinger og mediebureauer, at de fravælger offline-aktiviteter og tilvælger online-aktiviteter, fordi de kan måles effektivt. På den måde falder kunderne ned i vores turban," siger administrerende direktør Christian Dam.

TraceWorks modtog i 2007 30 millioner kroner i venturekapital fra Nordic Venture Partner (NVP). Med de nye 17 millioner kroner har NVP investeret næsten 50 millioner kroner i virksomheden og dens online marketingsoftware.

Marketingchefer under pres

De nye penge skal bruges til at udvikle TraceWorks hovedproduktserie, Headlight. Det er et web-baseret værktøj til styring og optimering af markedsføring, der kan dokumentere effekten af de penge, der bliver brugt på reklame.

"Vores kunder er begyndt at tage online marketingsystemer til sig. De henvender sig selv, og stiller også nye krav og ønsker til os om integration til deres egne systemer," siger Christian Dam.

Kunderne vil vide hvem, der køber hvad og hvornår.

"Kundekravene bliver mere og mere specifikke, og det tvinger os til at udvikle på vores løsning. Vi har hele strukturen til vores online marketingplatform på plads. Nu kommer der flere moduler til eksempelvis til kundernes e-mailsystemer eller web analyticssystemer."

Tætte bånd til Indien

Udviklingsopgaverne bliver fordelt mellem udviklere i Danmark og i Indien.

I Danmark har TraceWorks 12 udviklere ansat, mens den indiske afdeling er under opgradering. Christian Dam forventer, at der vil være 15 ansatte i TraceWorks Indien i tredje kvartal.

"Vi overvejer også at ansætte en lokal projektleder i Indien, men indtil videre kan du få en flybillet til 5.000 kroner," siger han.

Online vinder terræn

TraceWorks to stiftere, Anders Lau Nielsen og Morten E. Wulff, ejer stadig over halvdelen af selskabet, mens Nordic Venture Partners ejer resten - på nær et par bidder til småaktionærer.

Virksomheden er stiftet i 2002 og har 30 medarbejdere og 500 kunder i Norden, Storbritannien og Tyskland.

NVP har store forventninger til sit investeringsobjekt. Ikke mindst fordi online markedsføring stadig vinder terræn i forhold til de trykte medier.

"Der er stigende fokus på effektivisering og udnyttelse af eksisterende ressourcer. Derfor bliver TraceWorks løsning stadig mere attraktiv, når virksomhederne skal optimere deres marketingaktiviteter. Det betyder et større marked og potentiale for TraceWorks, og derfor har vi valgt at investere i virksomheden igen," siger Henrik Albertsen fra Nordic Venture Partners.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger sin næste specialist i Exchange, mailflow og brugersupport

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

LB Forsikring

Afdelingschef for Digital Finans

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS