Walther Thygesen, direktør i telekommunikationsvirksomheden Thrane & Thrane, fyrer 90 af selskabets 700 medarbejdere.

Thrane & Thrane fyrer hver syvende


Publiceret d. 21. januar 2009 kl. 10.54 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Den danske virksomhed Thrane & Thrane bliver nu også ramt af nedgangstiderne.

Selskabet har i dag meddelt Fondsbørsen, at det er nødvendigt at fyre 90 af de godt 700 medarbejdere. De fyrede skal hovedsageligt findes inden for produktionen af virksomhedens produkter.

Dermed ligger producenten af trådløs kommunikation sig i slipstrømmen af flere af verdens it- og teleselskaber, der alle har måtte sige farvel til medarbejdere.

Ifølge selskabets ledelse betyder fyringerne, at Thrane & Thrane sparer 30 millioner kroner årligt.

Det vil dog først stå klart, hvor meget selskabet præcist ender med at spare ved fyringerne, når selskabet 26. februar kan offentliggøre regnskabet for trejde kvartal af 2008, der hos Thrane & Thrane løber fra 1. november til 31. januar.

Supersælgeren fejlede
Thrane & Thrane er en af verdens ledende virksomheder inden for produktion af satellit-kommunikationsudstyr, og dagens fyringer markerer et brud med selskabets fortid.

Gennem årerne har Thrane & Thrane været kendetegnet ved dets succes.

For at fortsætte den succes blev supersælgeren Walther Thygesen ansat som ny direktør i september 2007. Dengang var målsætningen at fordoble virksomhedens omsætning på tre år.

Thygesen kom fra en stilling som vice president og general manager hos HP Danmark, og har desuden en fortid med topstillinger hos flere af it-branchens tunge drenge.

Udgifterne til gennemsyn
I selskabets meddelelse til Fondsbørsen forsikrer det, at salget af dets produkter stadig går efter planen, men finanskrisen har gjort markedet usikkert.

Derfor er Thrane & Thrane nødt til at sige farvel til 90 ansatte, hedder det.

Tidligere er store dele af produktionen blevet outsourcet, og nu vil udgifterne til udvikling, systemer, salg og administration også blive gået igennem med tættekam for at finde steder at spare, står der i fondsbørsmeddelsen.

De besparelser vil blive ført ud i livet i løbet af foråret og sommeren.




Kommentarer - Debatoversigt


Hvis man endelig skal være upræcis
1 indlæg

Kunne man jo sige, at de fyrer hver ottende. Det er i hvert fald mere præcist end hver syvende. Men måske SKAL der bare males med sorte farver?

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Læs i denne Computerworld Guide, hvordan kravene til både virksomhederne og de it-jobsøgende er...

Verdens markeder står i dag over for hårde økonomiske vilkår. Og it-branchen er ingen undtagelse....

Nye krav om compliance sætter de finansielle virksomheders nuværende it-infrastruktur under pres....

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.