EMC: Rigtige danske mænd tager ikke backup

En ud af fire af danskernes computere er helt uden backup og en ud af tre har oplevet at miste data. Sådan lyder konklusionen i ny EMC-rapport. En it-analytiker mener dog, at vi er meget godt med.

Artikel top billede

Der ligger millioner af digitale billeder, musiknumre og Word-dokumenter på de danske computere, men det kniber med at passe på indholdet, viser en rundspørge til 1.000 danskere, udarbejdet af Userneeds på vegne af storage-firmaet EMC.

Konklusionen fra undersøgelsen er, at mange glemmer at sikre deres filer, så de ikke forsvinder, hvis computeren går i stykker eller bliver stjålet.

"Mange har i dag store mængder vigtige eller personlige data liggende på computeren som ikke må gå tabt og derfor bør beskyttes ordentligt. Vores undersøgelse tyder imidlertid på, at der mangler nødvendig viden om de konsekvenser, det har, hvis computeren går i sort uden en frisk sikkerhedskopi af data," siger Carsten Højerup, direktør i EMC Danmark.

EMC-undersøgelsen viser, at hver fjerde computer i de danske hjem er helt uden backup af harddisken, og kun syv procent anvender en løsning med daglig automatisk backup.

37 procent sikrer digitale data ved at tage backup mindst en gang om måneden.

Samtidig mister mænd hyppigere data end kvinder.

Ikk' så ringe endda

Analysehuset IDC ser noget lysere på tallene.

"Hvis 37 procent af danskerne foretager backup en gang om måneden, er det faktisk ganske pænt," lyder det fra Anders Elbak, senioranalytiker i IDC.

"Det er naturligvis ærgerligt at miste feriebillederne, men langt de fleste private har ikke noget forretningskritisk i klemme, og derfor er backuppen ikke livsnødvendig," siger han.

"En daglig backup på hjemmefronten vil i mange tilfælde være at skyde over målet."

Anders Elbak pointerer dog, at det er en god idé at tage en kopi af filerne med jævne mellemrum, så feriebillederne fra Cypern ikke forsvinder ud i den blå luft.

Tyveri bliver mere almindeligt

Hver tredje dansker har i følge EMC-undersøgelsen prøvet at miste billeder, musik og dokumenter på computeren.

Undersøgelsen peger på manglende viden og glemsomhed som de primære årsager til danskernes dårlige backup-vaner.

"Teknikken til automatisk at sikre indholdet af harddisken er i dag meget nem at have med at gøre. Eksempelvis findes der flere gratis eller meget billige internettjenester, som sørger for, at man hele tiden har en frisk kopi af sine data på en internetserver. Det er klart den sikreste metode, at data er gemt uden for hjemmets fire vægge, så de altid kan genskabes," siger Carsten Højerup.

Tyveri er nemlig ved at blive en udbredt årsag til, at danskerne mister information.

Ifølge Forsikringsoplysningen så topper it-udstyr tyvenes hitlister sammen med designermøbler og fladskærme.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job