Apple trodser finanskrisen med rekordregnskab

Apples kvartalregnskab satte en tyk streg under det momentum, selskabet har haft siden iPod'en blev lanceret. I horisonten anes der dog skyer på Apple-himlen.

Artikel top billede

Det er især iPod'en, der fortsat driver Apple frem. Selskabet solgte 22,7 millioner afspillere i regnskabsårets første kvartal. (Foto: Peter Belanger Photography /)

Mens underskud og massefyringer går hånd i hånd i it-branchens giganter, trodser Apple strømmen.

Selskabet præsenterede i går det bedste kvartalsregnskab i dets historie og overgik i samme omgang analytikernes forventninger solidt.

Blandt andet ved at sælge 2,5 millioner computere og 22,7 millioner iPods, omsatte selskabet for 58 milliarder kroner i første kvartal, der sluttede 31. december.

En stigning på seks procent i forhold til de 54,8 milliarder kroner, selskabet kradsede ind året før.

Analytikerne havde på forhånd forventet en en omsætning på 46,8 milliarder kroner.

Overskuddet endte på lige over 10 milliarder kroner. En mindre stigning på to procent i forhold til samme kvartal året før.

Skjulte skuffelser

Overraskelsen startede en himmelflugt for Apple-aktien, der steg ni procent på eftermarkedet onsdag aften.

Det var dog ikke alt i det forgangne kvartal, der var rosenrødt hos Apple. Gemt i regnskabet ligger nemlig et fingerpeg om, at selskabets vækst måske har nået toppen.

Salget af desktop-maskiner som iMac og Mac mini faldt 25 procent, hvilket dog ikke kommer som den helt store overraskelse, da markedet i høj grad bevæger sig mod de bærbare modeller.

Måske mere bekymrende er det, at salget af iPod-familien, der i mange år har været motoren i selskabets vækst, synes at være gået i stå.

I USA faldt salget af musikafspilleren, mens gode resultater i resten af verden gjorde, at Apple alligevel kunne registrere en tre procents stigning i antallet af solgte enheder.

Tronen vakler under iPhone

Der var også vækst i Apples mobil-marked, hvor der blev langet 4,4 millioner iPhones over disken i de 70 lande, hvor telefonen er til salg.

I hele 2008 blev der solgt 13,7 millioner iPhones.

IPod-telefonen, der siden lanceringen har nydt godt af sin status som medie- og forbruger-darling, sidder dog mere usikkert på tronen end tidligere.

Kvartalet bød nemlig på stærke produktlanceringer fra konkurrenterne, og især den detroniserede kæmpe Palm har høstet rigtig gode anmeldelser for Pre-telefonen, der af nogle bliver udråbt til 'iPhone-killer'.

Også HTC, BlackBerry og Nokia vil gå hårdt til Apple i 2009, hvor kampen om smart phone-markedet for alvor bliver sat ind.

Apples vikarierende CEO, Tim Cook, forsikrede dog investorer under præsentationen af kvartalsregnskabet, at selskabet er godt rustet til den øgede konkurrence.

"Vi har intet imod konkurrence, så længe de andre ikke plagierer iPhone," sagde han.

Apple forventer at omsætte for mellem 43,5 og 45,8 millarder kroner i regnskabsårets andet kvartal, hvor selskabet ikke kan nyde godt af julesalget.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

Midtjylland

Forsvarets Efterretningstjeneste

Tekniske analytikere med forståelse for netværk

Nordjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

Jonas Kyhnau

Pentos

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S