De filminteresserede har Viggo Mortensen, musikindustrien byder på Kim Larsen og hos madelskerne hedder han Claus Meier.
Men hvem er egentlig it-branchens supermænd og kode-nørdens ikoner?
Hvilken plakat hænger på væggen hos de computerinteresserede teenagere rundt om i Norden?
Udbudet er stort, for de Nordiske lande byder på en massiv superliga af kloge hoveder, der har været dominerende i udviklingen af software.
Den person, der tiltrækker sig størst opmærksomhed er utvivlsomt finnen Linus Torvalds, hvis open source-filosofi og faderskab til Linux kendes langt uden for it-verdenen.
I en mere snæver kreds er personer som Anders Hejlsberg, som står bag C#, Delphi, J++ og Turbo Pascal eller Ole-Johan Dahl og Kristen Nygaard, der er ophavsmænd til objekt-orienteret programmering, de markante figurer.
Kode-feinschmeckerne af lidt ældre dato vil sikkert fælde en tåre over Jørn Jensen eller Søren Lauesen og Per Brinch-Hansens arbejde med GIER og tredjegenerationsdatamaten RC4000, der var Regnecentralens første computer med integrerede kredsløb, fra 1968.
For den lidt yngre generation kunne det være skaberen af JavaScript-motoren V8, Lars Bak, eller Janus Friis, som har stået i spidsen for kodningen af Kazaa og Skype, der klæbes op på væggen som det store idol.
Det vigtige ikon
Det er af stor betydning at have super-helte inden for alle fag.
Det skaber opmærksomhed og en samhørighed, der har betydning for hvordan faget placerer sig i samfundet, fortæller en ekspert i livsstil og kommunikation.
"Det er uhyre vigtigt for alle fag og brancher at have ikoner og helte," siger Henrik Byager.
"Sådanne personer udvikler faget og bringer det et nyt sted hen samtidig med, at de skaber opmærksomhed. Det giver et fundament for rekrutteringen til faget og åbner øjnene hos unge mennesker, der skal vælge studievej."
"Der er oftest enkeltpersoner eller oplevelser, der har betydning, når vi vælger vores fag, og i denne sammenhæng er ikonerne af stor betydning," siger han.
Ud over at være synlig i de faglige miljøer har hjerne-stjerner også en kreativ og udviklende effekt.
"Viden er ikke nok, der er også et krav om, at frontfigurerne forvalter denne viden på en måde, så den ikke kun kommer dem selv til gavn, men kommer ud til hele menigheden. Samtidig skal ikoner være forbundet med høj integritet og ubestikkelighed," lyder det fra Henrik Byager.
Kendetegnene for et ikon består af to ting, fortæller livsstils- og kommunikationseksperten.
"Det kræver faglighed ud over det sædvanlige, og så skal man samtidig være dygtig til at fortælle om sin viden. Det er af stor betydning for ikoner, at de er generøse kommunikator, så de kan stimulere den faglige debat," siger han.
Henrik Byager fremhæver desuden, at der kan være en kommerciel udvikling forbundet med ikoner, der kan bidrage med nye arbejdspladser, omsætning eller nye aktiviteter, man ellers ikke ville have fået.
Et skoleeksempel på en personlighed, der formår at opfylde disse krav er den finske Linux-skaber, Linus Torvalds.
Han har formået at skabe, diskutere og formidle sin viden og samtidig fremstå som frontfigur for frikode-bevægelsen i hele verden.
Dansk Nobel-pris i it
Nordens højstatus på it-fronten understreges af, at vi hele to gange er blevet hædret med officielle udmærkelser i den helt tunge klasse.
Se listen over Nordens bedste
Både Norge og Danmark har nemlig modtaget den fornemme Turing-pris, også kaldet datalogiens svar på Nobel-prisen.
Turing Award eller Turing-prisen uddeles én gang årligt af den amerikanske Association for Computing Machinery. Prisen gives til en person, som er udvalgt på grundlag af sine teknisk-videnskabelige bidrag til datalogien.
De indstillede personers bidrag skal desuden have varig og betydelig indflydelse.
Prisen er opkaldt efter Alan Turing, en britisk matematiker, der betegnes som datalogiens grundlægger. Turing døde i 1954.
Danskeren Peter Naur modtog prisen i 2005. Han blev hædret for sit arbejde med det indflydelsesrige programmeringssprog ALGOL 60 og for at bringe metode og struktur ind i programmering.
Han har lagt navn til den såkaldte Backus-Naur Form, som siden starten af 1960'erne har været brugt til at beskrive syntaks i flere programmeringssprog.
Ved overrækkelsen af prisen benyttede Naur lejligheden til at holde en tale, hvori han redegjorde for en teori om menneskehjernens virkemåde: Talen, "Computing Versus Human Thinking", blev opfattet som et meget kontroversielt indslag og understregede derved Naurs format og ikon-status.
Vores norske brødre Ole-Johan Dahl, Norges første professor i datalogi, og Kristen Nygaard, matematiker, datalog og politiker, regnes for den objektorienterede programmerings fædre, hvilket de indkasserede en Turing-pris for i 2001.
Ole-Johan Dahl, Kristen Nygaard og Peter Naur har haft banebrydende betydning i forhold til at udstikke rammerne for, hvordan software skal bygges, til forskel fra programmørerne, som har brugt værktøjerne til at skabe masseanvendelige produkter.
Nordens vigtigste programmører
Danmark:
- Anders Hejlsberg: C#, Delphi, J++ og Turbo Pascal
- Bjarne Stroustrup: C++
- Janus Friis: Kazaa og Skype
- Rasmus Lerdorf: PHP
- David Heinemeier: Hansson - Ruby on Rails
- Lars Bak: JavaScriptmotoren V8
- Peter Nauer: ALGOL60
Finland:
- Linus Torvalds: Linux
- Michael Widenius: MySql
- Heikki Tuuri: Innodb
- Jarkko Oikarinen: IRC
Norge:
- Trygve Reenskaug: MVC -Modell View Controller
- Bert Bos, Håkon Wium Lie: CSS
- Geir Ivarsøy: Opera
- Eirik Chambe-Eng: QT
- Ole-Johan Dahl, Kristen Nygaard: SIMULA, objektorienteret programmering
Sverige:
- Ivar Jacobsen: Rup og UML
- Richard Öberg: Jboss
- Marcus Hirt, Staffan Larsen med flere: Jrockit
Bemærk, at svenskeren David Axmark har udviklet dele af MySQL, men det er Widenius, som anses for at være mesterarkitekten. Også i forbindelse med Kazaa og Skype er der et svensk islæt i form af Niklas Zennström, men Janus Friis har sammen med et estisk team haft ansvaret for koden i projektet.
Listen er forfattet i et samarbejde mellem Computerworld i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Hvem mener du, der bør stå øverst på listen, og er den bedste overhovedet med på listen?
