Fem bullshit-begreber du skal undgå

It-Akademiet: Som it-chef kan det være svært at holde styr på alle begreber og hype-ord i hverdagen. Her er fem bullshit-begreber, som du bør glemme alt om.

Artikel top billede

It-Akademiet: Som it-chef møder du i masser af konsulenter, rådgivere og sælgere, som har et produkt eller en service, der er uundværlig for virksomheden. Men ikke alle er lige relevante, og mange begreber er meget diffuse.

Derfor handler denne lektion af it-akademiet om at genkende og forstå fem af de mest udbredte bullshit-begreber, som du med sindsro kan holde dig langt fra.

Dagens gæsteunderviser er Mogens Nørgaard, der som branche-revser og direktør for softwarehuset Miracle vil udpege de steder, hvor du skal tage dig i agt, når konsulenter og sælgere åbner munden.

Best Practice

"Alt stritter på mig - undtagen det, som egentlig burde stritte - når jeg hører udtrykket Best Practice."

Ifølge Mogens Nørgaard bør enhver it-chef også få denne fysiske reaktion, hvis en konsulent eller sælger gør brug af dette begreb.

"I dag oplever man Best Practice som værende en middelmådig ting, man kan udføre for ikke at være alt for meget ude af trit med andre," siger Mogens Nørgaard.

Han forsikrer at begrebet intet har med ordet "bedst" at gøre.

"Det er bare ingenting. Når sælgere siger, at det er Best Practice at bruge - og så et eller andet produkt eller en ydelse man skal købe - så ved man, den er gal," siger Mogens Nørgaard.

Ifølge Mogens Nørgaard er Best Practice dyrt, fordi man ofte forfalder til at købe for meget.

"Og hvis noget er Best Practice, så må man jo næsten have det," siger dagens lærer i it-akademiet.

Som regel er det også noget, som sælgerne tager mange penge for, forklarer Mogens Nørgaard.

"Samtidig ender man med noget, som ikke er det bedste for ens virksomhed," forklarer han.

"Hvis noget er Best Practice for en konkurrent, kan det jo ikke være Best Practice for ens egen virksomhed uden at man kommer bagud i konkurrencen," siger Mogens Nørgaard.

Total Cost Of Ownership og
Return On Investment

Mogens Nørgaards beskæftigelse som direktør giver ham efter eget udsagn mange erfaringer med de nyeste hype-ord og bullshit-begreber.

Hvis en sælger, rådgiver eller konsulent bruger nummer to og tre på listen, ved han også, at der er noget galt.

"De kan altid manipuleres til at vise, at enten Microsoft, Oracle, IBM eller KMD er bedst. Her bør it-chefen virkelig være på vagt og spænde hanen på det oversavede jagtgevær," siger Mogens Nørgaard.

Ifølge direktøren må disse begreber aldrig indgå i en it-chefs overvejelser.

"Når man kigger tilbage på de sidste 10-20 år, har alt, hvad man har foretaget sig i samfundet, it-branchen og virksomhederne, været én lang række af Return On Investment og TCO'ere af uforlignelig kraft og styrke, som har gjort, at it er blevet dyrere hele tiden," siger Mogens Nørgaard.

ITIL, ISO og Lean er dødbringende

Personligt har Mogens Nørgaard altid været meget på vagt overfor diverse standardiserings- og kvalitets sikringsøvelser som ISO 9000, Lean, den offentlige ISO 484-standard og ITIL.

"Jeg er ret sikker på, at det koster liv. Det trækker folk ned," siger Mogens Nørgaard.

"De her øvelser, hvor man standardiserer og automatiserer menneskers adfærd, er jeg generelt meget tvivlende overfor i hjernebaserede brancher. Det medfører næsten altid dårligere service for kunderne, men til gengæld bliver alting langsommere og dyrere," siger Mogens Nørgaard.

Det tekniske fix

Ifølge Mogens Nørgaard er det drømmen om den perfekte dims, der kan give ultimative besparelser, som i virkeligheden koster mest på indkøbsbudgettet.

"Det er drømmen om det tekniske fix, både på organisationsplan, personaleplan og alt muligt andet," siger direktøren.

Han forklarer, hvordan it-chefen kan møde problemstillingen med den perfekte dims med følgende eksempel.

"Det kommer nogen og siger, jamen, er dit problem ikke, at sådan og sådan? Joohh…men ville det ikke være rart hvis…Og så et eller andet, der bare afskaffer alle dine problemer," forklarer Mogens Nørgaard.

Og drømmen om at få løst problemerne på en nem måde får nogen offeret til at slå til.

"Ind i mellem tænker man, nå ja., men så holder jeg det kursus eller holder det der seminar. For så får man bedre hår, sexlivet forbedres og solopgangene bliver smukkere," siger Mogens Nørgaard.

Desværre viser det sig hver gang, at der intet er forandret dagen efter. Derfor er drømmen om det tekniske fix ifølge direktøren en meget farlig ting.

"Det har kostet mig meget i tidens løb," siger Mogens Nørgaard, der slutter denne lektion i it-akademiet med følgende råd:

"Hvis man vil skille sig ud, skal man gøre noget, der er anderledes."

Læses lige nu

    Annonce

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Nordjylland

    Politiets Efterretningstjeneste

    Fagkoordinator til Netværkssektionen i PET

    Københavnsområdet

    Scan Global Logistics

    PMO Project Manager

    Københavnsområdet

    LB Forsikring

    Product Owner - Produktudvikling

    Københavnsområdet

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S