Hvilken teknologi vil vi kalde normal i fremtiden?

Klumme: Der sker et interessant skift, når en teknologi går fra at være niche til at være det normale. Spørgsmålet er, hvad der bliver det næste ny normale?

Artikel top billede

For ikke så længe siden var mobiltelefonen et supplement. Det var ikke alle, der havde en mobil, og man sparede lidt på den, for den var dyr at bruge.

I dag er det fastnet-telefonen, der er supplementet. Ifølge telestyrelsen passerede vi sidste år det punkt, hvor danskerne taler flere minutter i mobiltelefon end i fastnet telefon. Mobilen er det ny normale.

Det er heller ikke så længe siden, man spurgte, om folk nu havde en såkaldt e-mail-adresse?

Det var ikke givet.

I dag er der ikke mange pensionister tilbage, som ikke er online. Og hvis man skriver et rigtigt gammeldags, håndskrevet brev med konvolut og det hele, så er det noget, man fortæller andre om. Det er ikke normalt.

Der sker et interessant skift, når en teknologi går fra at være niche til at være det normale. Fra at være en mulighed for nogle entusiaster med særlige behov, bliver teknologien uundværlig, hvis man vil være en del af det normale liv i samfundet.

Og pludselig bliver det, der før var normalt, til niche.
Samfundet indrettes på, at alle har mail, homebanking, egen vaskemaskine, digitale tv-signaler, bil og så videre.

Har man det ikke, bliver man i stigende grad handikappet i takt med, at postkasser, bankfilialer, møntvaskerier, analog tv-sending og offentlig transport nedlægges.

Af og til er det lidt svært at finde ud af, hvad der er normalt. Hvis man stiger om bord i en bus, så træder man ind i en zone, hvor det pludselig ikke længere er normalt at betale med Dankort.

Så hvis man normalt ikke går rundt med kontanter, kommer man ikke langt.

I Stockholm er det omvendt: Her kan man ikke købe billetter om bord i bybusserne længere, til gengæld er det helt almindeligt at betale via sin mobiltelefon.

Tilsvarende fungerer mange parkometre ud fra en forestilling om, at det er normalt lige at have en 70-80 kroner i mønter på sig.

Parkometre, der kun tager betalingskort

Det kan imidlertid ikke vare længe, før man lige så vel kan risikere at støde på parkometre, der kun tager kort.

Det er heller ikke let for virksomheder. Det giver nogle svære dilemmaer, når man kan se, at markedet rykker videre til Blu-ray, hybridbiler eller rent digitale medier, medens man sidder med hele ekspertisen, produktionsapparatet og distributionen investeret i det, der plejer at være det normale.

Pludselig skifter balancen mellem niche og normal. Hvornår skal man afskrive det, der var, og satse på det næste?

Spørgsmålet er, hvad der bliver det næste ny normale?
Jeg tror, det kun er et spørgsmål om få år, før det er unormalt at være off-line - og det gælder både for mennesker og ting.

Det, vi foretager os, de muligheder vi har, og det vi ser og forstår af omverdenen, vil være så snævert forbundet med det digitale netværk, at vi ikke kan fungere normalt uden at være forbundet.

En afledt effekt af sammenkoblingen bliver, at anonymitet bliver usædvanligt. Normalt vil vores identitet være synlige, og vi vil kunne holdes ansvarlige for alt, hvad vi foretager os.

Vi vil være på, fra vi fødes til vi dør, og vi vil være digitalt forbundet med stort alle de dimser, vi benytter os af undervejs. Det bliver det ny normale.

Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job