Regeringen vil hente fire millarder til firmaer via it

Danske firmaer bruger knap 28 milliarder kroner om året på administrative byrder overfor det offentlige. En ny it-plan skal spare firmaerne for fire milliarder kroner årligt.

Artikel top billede

Statsminister Anders Fogh Rasmussens regering vil i næste måned fremlægge en it-plan, der sparer firmaer for fire milliarder kroner om året.

Da regeringen tiltrådte i 2001, var virksomhedernes udgifter til indberetning og øvrige administrative byrder til staten på 31 milliarder kroner.

Den seneste opgørelse frem til juli 2007 lyder på, at tallet er nede på knap 28 milliarder kroner - altså en reduktion på knap 10 procent.

Men i næste måned vil regeringen fremlægge en større afbureaukratiseringsplan, hvis omdrejningspunkt er digitalisering.

Målet er nemlig at nå en reduktion af de administrative byrder på 25 procent i 2010.

"Der skal arbejdes hårdt for at nå de sidste femten procent, men det har vi vidst fra begyndelsen, da lovgivningsprocessen og ikke mindst digitaliseringsprojekter tager tid," siger kontorchef Stinne Henriksen fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Med andre ord skal der de næste to år sættes turbo på nedskæringerne i de administrative byrder.

Planen indeholder 37 konkrete initiativer og skal hente fire milliarder kroner årligt.

"En af nøglerne er digitalisering, hvor de væsentlige redskaber er data-genbrug, data-validering og en række andre ting," siger kontorchef Stinne Henriksen.

Et af punkterne er oprettelsen af en digital specialgruppe, der skal holde snor i at "styrke digitaliseringen og det tværoffentlige samarbejde på erhvervsområdet i tråd med overvejelserne i regeringens digitaliseringsstrategi."

Til gengæld nedlægges bestyrelsen for virksomhedsportalen Virk.dk.

Redegørelse til Folketinget i maj

Og der bruges store ord om den kommende gruppes arbejde.

Gruppen skal "forbedre danske virksomheders konkurrenceevne via øget digitalisering og herigennem effektiviseringsgevinster og administrative lettelser for virksomhederne."

Foreløbig er planen, at gruppen skal arbejde frem til 2012.

Disse punkter skal følges

Her er nogle af arbejdspunkterne:

1. Realisering af regeringens 2012 målsætning om digitalisering af al relevant skriftlig kommunikation mellem det offentlige og virksomheder .

2. Genbrug af data .

3. Anvendelse af digitale fælleskomponenter på tværs af det offentlige.

4. Standardisering.

5. Den fortsatte udbredelse af Virk.dk.

I maj måned i år vil der blive sendt en ny redegørelse til Folketinget med status på, hvordan de administrative byrder ser ud for virksomheder i Danmark.

Skat hamrer derudad

De administrative byrder bliver fulgt tæt i ministerierne.

Faktisk udarbejder man en løbende opgørelse over hvilke ministerier, der klarer sig bedst.

Her ligger Skatteministeriet med de mange digitale projekter helt i top.

Fra 2001 til seneste opgørelse har ministeriet hentet knap to milliarder kroner til firmaerne.

På andenpladsen ligger Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har lettet byrderne for firmaerne svarende til en værdi på godt en milliard kroner.

I den tunge ende ligger Finansministeriet, Klima og Energiministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet og Kulturministeriet, der alle har øget regningen til firmaerne.

Videnskabsministeriet står også på den negative liste, dog har man kun påført firmaerne en ekstra administrativ-regning på knap en million kroner.

Se opgørelsen her.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Midtjylland

    Eldorado A/S

    IT-supporter

    Sydjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger IT-supporter til Brabrand

    Midtjylland

    Mibau Stema Danmark A/S

    ERP Analyst at Mibau Stema Group

    Uspecificeret arbejdssted

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS