Er el-selskabernes fiberinvestering dømt til fiasko?

Pro et Contra: MidtVest Bredbånd - ejet af lokale el-selskaber - er gået i betalingsstandsning. Hvad betyder det for de danske el-selskabers bredbåndsinvesteringer?

Artikel top billede

Elselskaberne har investeret milliarder i at grave fiber ned i den danske muld. Foto: MidtVest Bredbånd

Pro et Contra: Elselskaberne har investeret milliarder i at grave fiber ned i den danske muld.

Kunderne lader vente på sig, mens kritikerne nærmest står i kø for at dødsdømme projektet.

Elselskaberne har dog ikke til sinds at overlade bredbåndsmarkedet til TDC.

Computerworld har sat spørgsmålet på spidsen og stillet to personer spørgsmålet:

Er el-selskabernes fiberinvestering dømt
til fiasko?


John Strand, teleanalytiker, Strand Consult

JA - Et filantropisk projekt

Hvis man kalder det en investering, så er pengene spildt. Men hvis man kalder det en filantropisk investering, hvor man ikke har nogen forventning om at kunne forrente og betale pengene tilbage, så det er en ganske fornuftig investering. Samfundsmæssigt er det da fint.

Der er meget, som tyder på, at selskaberne ikke er i stand til at tiltrække nok kunder, som vil betale nok til, at el-­selskabernes investeringer kan forrentes. Så set med aktionærernes øjne er investeringen spildt.

Det er jo altid en fiasko, når virksomheder ikke når de mål, de sætter sig. Og det er altid en fiasko, når ledelsen får lov til at sidde, selv om den ikke når de lovede mål.

Man skal huske, at mange i ledelsen af de her selskaber er små konger. På nuværende tidspunkt har MidtVest Bredbånds betalingsstandsning og tab på flere hundrede millioner kroner ikke fået nogen som helst ledelses­mæssige konsekvenser.

El-sektoren er nok en af de få s­ektorer i Danmark, hvor der er ansættelses­garanti uden hensyntagen til, hvilke resultater man leverer.

Jeg må konstatere, at markedet udviklede sig som jeg forudsagde. Og det er jo lidt skræmmende, når man ved, hvor meget tid og energi elselskaberne har brugt på at fortælle, at jeg tog fuldstændig fejl, og at det var dem som havde ret.

Alligevel er det skræmmende, at det er gået så galt og så hurtigt. For jeg må jo nok indrømme, at det er ­gået lidt værre og lidt hurtigere, end jeg frygtede.

Nej - En langsigtet investering


Christian Berg,
chefkonsulent, Dansk Energi

Men investeringen er selvfølgelig ikke uden risiko på et konkurrencebetonet marked, hvor den teknologiske udvikling går stærkt. Energi­selskabernes investeringer i fibernet giver måske ikke sorte tal på bund­linjen den første årrække. Vi taler om en langsigtet investering i ny tele­infrastruktur, som skal holde de næste 50, 80 eller måske 100 år - lige som investeringen i Storebæltsbroen.

50 milliarder kroner er investeret i den samlede danske teleinfrastruktur i de senere år. Faktum er, at alle selskaber, som laver større investeringer i ny teleinfrastruktur, lever med store underskud. For eksempel. har mobilselskabet 3 tabt et godt stykke over fire milliarder kroner efter skat, siden virksomheden blev etableret herhjemme i 2001. Telia, Sonofon og Cybercity har også døjet med store underskud.

Allerede nu er kapaciteten i den gamle kobberinfrastruktur ved at være fuldt udnyttet. Og det på trods af, at tv først nu er på vej ud på nettet, og nye tjenester som videokommunikation er på vej. Alle er enige om, at kravet til hastighed hurtigt kommer op på gennemsnitligt 20-50 megabit per husstand. Det krav kan det gamle kobbernet ikke leve op til, og rigtig mange virksomheder og private kunder vil være helt afskåret fra de nye muligheder.

Faktum er, at der i dag er meget store huller i den danske bredbåndsdækning. Over en halv million husstande og virksomheder har ikke adgang til internet på blot 10 megabit.

I andre lande er situationen endnu værre. Derfor efterlyser EU-kommissionen nu massive investeringer i fibernet . Dels for at sikre borgerne og erhvervslivet adgang til nye tjenester, dels for at skabe ægte konkurrence på teleområdet.

Så der er i den grad behov for fibernet i Danmark. Energiselskaberne er trukket i arbejdstøjet, og ser det som en samfundsopgave at fjerne den digitale kløft mellem by og land og løfte Danmark ind i det 21. århundrede på den digitale front.

Annonceindlæg tema

AI i bevægelse - forretning, agenter og potentiale

I dette særtema om aspekter af AI ser vi på skiftet fra sprogmodeller til AI-agenter, og hvordan virksomheder kan navigere i spændet mellem teknologisk hastighed og behovet for menneskelig kontrol.

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo