Eksperter: Telia-regnskab er kunstigt blæst op

Telia fremviste i dag et rekordregnskab. Eller hvad? Blandt eksperterne er der nemlig enighed om, at Telias udmelding ikke er det reelle billede.

Artikel top billede

Telia-direktør Jesper Brøckner har grund til at være en glad mand, mener eksperterne, men det er unødvendigt at blæse regnskabet mere op, end det kan bære. Foto: Ernst Tobisch

Når Telia Danmark melder om rekordfremgang, er der tale om en sandhed med modifikationer. Det slår to teleanalytikere fast.

Poul Ernst Jessen, der følger telebranchen for Danske Bank, er ikke i tvivl om, at Telias jubel-regnskab skal tages med et gran salt.

"Det første, jeg lægger mærke til, er, at rekorden, som Telia taler om, er i svenske kroner, som er devalueret over for den danske krone," siger han.

"Alene det giver TeliaSonera luft under vingerne. Ingen tvivl om, at det er det bedste år hidtil for Telia i Danmark, men en korrektion for valutaeffekter tager lidt af pynten," siger Poul Ernst Jessen.

Ekspert: Useriøs udmelding
Telenanalytiker John Strand er på bølgelængde. Telia kan være stolte, men det er spin, når selskabet forsøger at tale regnskabet op som lutter solstrålehistorie, mener han.

"Telia har lavet et ganske fint regnskab for 2008, men faktum er, at omsætningen i fjerde kvartal for Telenor, TDC og 3 er steget i forhold til året før, hvor Telias omsætning, hvis man tager højde for kursudviklingen, rent faktisk er faldet," siger han.

"Telia prøver på at gøre regnskabet finere end det er, ved at regne det hele om i svenske kroner. Det er useriøst at bruge udviklingen i den svenske krone som udtryk for, hvor godt det går i Telia Danmark. De kunne jo have gjort det endnu pænere ved at gøre regnskabet op i tyrkiske lire," siger John Strand.

Tilbagegang i forhold til konkurrenter

Poul Ernst Jessen når frem til samme konklusion. Tager man højde for valutaudviklingen, er Telias regnskab ikke så prangende, som selskabet selv fremstiller det.

Foræringer på valutaomregning

"Mit estimat viser, når jeg regner det om til danske kroner, at omsætningen for fjerde kvartal faktisk er faldet i forhold til samme kvartal sidste år. Det til trods for, at både Telenor og 3 viser omsætningsvækst, også omregnet i valuta," siger han.

"Det gør, at selskaberne får kæmpe valutagevinster ind i de regnskaber. Så når de går ud og råber 'fantastisk', så skal man lige ind og skrælle af, hvad der er foræringer på valutaomregning," siger han.

Når det er gjort, toner et lidt andet billede frem, fortæller Poul Ernst Jessen.

"Et fald i omsætningen på to procent er ikke himmelråbende, men det er interessant i lyset af deres udmelding om et rekordresultat. For Telia er 2008 uden tvivl det bedste år i Danmark til dato - men som analytiker fokuserer vi på de seneste tre måneder og de viser en tilbagegang i forhold til konkurrenterne," siger han.

Færre kunder end konkurrenterne

Selvom Telia-direktør Jesper Brøckner melder positivt ud om antallet af kunder, er Poul Ernst Jessen ikke overbevist.

"Telia er kommet med negativ vækst som den eneste. Selvom Telia har fået 44.000 nye kunder, så har de fået færre kunder i løbet af hele året end deres markedsandel berettiger til, set i forhold til, hvad de andre selskaber har fået," siger han.

John Strand lægger sig i direkte forlængelse.

"Det er det bedste resultat, Telia har lavet nogensinde. Det er reelt nok, men faktum er, at deres omsætning er faldet i fjerde kvartal, hvor konkurrenternes er steget," siger han.

"Telia kan være stolte af regnskabet, men hvis vi måler dem op imod 3, TDC og Telenor, så under-performer de," siger han.

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Digital transformation | Frederiksberg

    Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

    AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

    Sikkerhed | Online

    Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

    Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S