Kritisk Adobe-hul lukkes først til marts

Den meget kritiske 0-dags sårbarhed, der i øjeblikket plager Adobe, bliver først lukket i næste måned.

Artikel top billede

Adobe Acrobat Reader og Adobe Reader version 8 og 9 er udsat for angreb via en 0-dags sårbarhed, der er kategoriseret som meget kritisk.

I forbindelse med angrebene er der gjort brug af en hidtil ukendt sårbarhed i Adobes programmer, som ved åbning af et medfølgende pdf-dokument aktiverer skadelig kode på systemet.

Adobe vil først 11. marts komme med en rettelse til Adobe Reader 9 og Acrobat Reader 9 i form af en sikkerhedsopdatering.

Opdateringer til tidligere versioner af programmerne bliver frigivet umiddelbart efter.

Luk for JavaScript

Den meget kritiske sårbarhed i Reader og Acrobat Reader kan misbruges af hackere.

Hullet kan føre til afvikling af ondsindet kode, der kan give hackeren samme rettigheder som systemets bruger.

Da der ikke kommer en løsning på problemet før i næste måned, anbefaler sikkerhedsfirmaet CSIS, at man deaktiverer JavaScript-funktionen i de to applikationer, uanset om man benytter version 8 eller 9 på Windows, Mac OS X eller Linux.

Ved at lukke for JavaScript kan den skadelige kode ikke afvikles.

"Sårbarheden er højkritisk, og problemet bliver langt fra mindre af, at tekniske detaljer nu er lækket, og at Adobe, som er ansvarlig for Adobe Reader og Acrobat-produkterne, endnu ikke har udgivet en sikkerhedsopdatering, der lukket hullet," lyder det fra CSIS.

Ikke første gang

Det er langt fra første gang, at de to Adobe-produkter har dette problem.

"Faktisk har tilsvarende sårbarheder været der tidligere, og der findes automatiserede koder i flere såkaldte exploit kits som El Fiesta, Firepack og Neoploit," forklarer sikkerhedsfirmaet.

Exploit kits er hacker-programmer, der udnytter svagheder i blandt andet Adobes applikationer.

Exploit kits bliver løbende opdateret, så hackere hele tiden kan udnytte nye svagheder efterhånden som de gamle bliver lukket.

En række antivirus-producenter har tilføjet beskyttelse mod den del af koden, der udløser sårbarheden, men det er relativt simpelt at omskrive denne kode og derved omgå beskyttelsen, siger CSIS.

Læses lige nu

    Danoffice IT

    Infrastructure Specialist

    Københavnsområdet

    TD SYNNEX Denmark ApS

    Networking Presales Specialist

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en Unified Communications specialist i Hvidovre

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job