Sådan overbeviser du din chef

It-Akademiet: Hvis du skal hente flere penge til din afdelings budget, kræver det gode overtalelsesevner. Lektor i retorik Klaus Kjøller kommer her med nogle tommelfingerregler ved forhandlinger.

Artikel top billede

Klaus Kjøller er lektor i retorik ved Københavns Universitet samt forfatter til blandt andet bøger om manipulation. Foto: Ole-Martin Gangnes

Finanskrisen kradser i de danske virksomheder, og din it-afdeling kan også blive offer for sparekniven. Ønsker du at gå den modsatte vej, kræver det, at du kan overbevise din overordnede om nødvendigheden af flere ressourcer til din afdeling.

Computerworld spurgte lektor i retorik Klaus Kjøller fra Københavns Universitet, hvilke tommelfingerregler han kan give videre til it-chefen, som vil have flere ressourcer til sin it-afdeling.

Klaus Kjøller er forfatter til blandt andre bogen Manipulation, der netop giver tips til, hvordan du får din vilje.

"I enhver forhandling gælder det om, at man giver modparten ejerskab over de problemer, der er. It-chefen har brug for midler til at løse nogle problemer, som hele organisationen har. Det er os, der har problemet. Det er ikke mig, der har problemet," siger Klaus Kjøller.

Det er ifølge forfatteren en grundregel, når der finder forhandlinger sted.

Dit image er vigtigt

Samtidig understreger Klaus Kjøller vigtigheden af, at den overordnede i forvejen har et godt indtryk af it-chefen. Her handler det om image, og det er vigtigt, at du som it-chef plejer det løbende ved at sende de rigtige signaler. Chefen skal kunne stole på dig.

"Han skal være overbevist om, at når du siger, at du brænder for virksomheden som helhed, så kan han tro på det. Han må ikke have den opfattelse, at it-chefen er en benhård karrieremager, der meler sin egen kage, og derfor nu ser de fælles problemer," forklarer Klaus Kjøller.

Desuden skal it-chefen klart udstråle, at der er en tro på, at det kan lade sig gøre at løse problemer, selvom det til tider kan se sort ud.

"Det er en grundregel i enhver situation for en chef, at man skal udstråle mest mulig optimisme altid. Man skal hele tiden ligne en vinder og være så optimistisk, man kan være, uden at trodse virkeligheden," siger Klaus Kjøller.

Den offentlige chef skal skræmmes

I Klaus Kjøllers optik er der flere typer chefer, som hver især skal påvirkes ved hjælp af forskellige retoriske kneb. Der er eksempelvis forskel på, om ressourcerne skal findes hos en chef i det offentlige eller det private, mener lektoren.

"I det offentlige er chefer ofte mere trygheds-narkomaniske, så her skal man mere spille på alt det skrækkelige, der vil ske, hvis direktøren ikke imødekommer it-chefens budgetforslag. Man flytter tryghedsnarkomaner ved at gøre dem bange," påpeger Klaus Kjøller.

Det kan ifølge Klaus Kjøller godt være, at eksempelvis kommunaldirektøren anser sig selv som visionær og kreativ, men oftest er de offentlige chefer i defensiven. I det private er der i højere grad direktører, som tager chancer, og dem skal it-chefen håndtere anderledes.

"Chefen vil kun træffe et risikabelt valg, hvis han i forvejen er den type, der slår til, når chancen er der med en vis sandsynlighed, men samtidig erkender man godt kan tabe. Det kan bekræfte hans billede af sig selv som en person, der tør tage chancer," forklarer Klaus Kjøller.

Over for denne type leder er det værd at sætte sig ind i, hvilke forbilleder denne leder har. Det kan være en leder i en anden virksomhed, ligesom det også kan være en leder, som historisk set har bedrevet noget.

"Det er tit sådan med chefer, at de har et idol, eller en der inspirerer dem. It-chefen kan parallelisere det at sige ja til sit forslag med noget, som den overordnedes idol også har gjort, eller som forbilledet er i gang med at gøre i sin virksomhed," siger Klaus Kjøller.

Og i den situation er det vigtigt stadig at huske, at eventuelle problemer i it-afdelingen er til skade for hele virksomheden.

"Når man fremlægger det og begrunder det, skal man hele tiden tænke os, og at det er vores fælles problemer, og at det er dig som it-chef, der er ekstra opmærksom på, at I som organisation skal være i stand til at klare problemerne, og derfor skal I gøre sådan og sådan," siger Klaus Kjøller.

Din chef har også læst håndbøgerne

Men på trods af grundreglerne er det værd at have for øje, at chefen for den anden ende af bordet måske kender alle knebene i forvejen.

"Chefen, du sidder og forhandler med, ved formentlig godt det her, for han har også gået på de samme kurser. Man skal derfor ikke have stor tiltro til, at billige trick og fiduser bringer en ret langt," siger Klaus Kjøller.

Han understreger vigtigheden af, at it-chefen hele tiden plejer sit image. Er det på plads, er det nemmere at trumfe noget igennem i forhandlingerne.

"Jo stærkere sympati, jo stærkere positive vibrationer, der er mellem de to parter, jo større er sandsynligheden for at få en accept," siger Klaus Kjøller.

Forfatteren kaldte sin bog Manipulation for "årtiets ækleste bog", da den kom på gaden.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    Kod smartere med GitHub Copilot

    Få styr på GitHub Copilot og skriv bedre kode hurtigere. Se hvordan Copilot løser opgaver, sparrer på fejl og løfter komplekse workflows. Oplev live demo og lær hvordan du kommer i gang med licenser og opsætning.

    Sikkerhed | København

    Cyber Threats

    Få teknisk indsigt og konkrete løsninger til at modstå moderne cyberangreb. Lær af fejl, stop angreb i tide og byg systemer med ægte resiliens. Fokus på lavniveau-detektion, netværksovervågning og hurtig gendannelse. Deltag i Cyber Threats fra...

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Maria Lyng Refslund som Marketing Project Manager ved netIP Herning. Hun kommer fra en stilling som Marketing Project Manager hos itm8. Nyt job
    55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

    Philip Jacobi Zahle

    55,7° North (a Beautiful Things company)

    Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
    Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

    Jacob Pontoppidan

    Lector ApS