Nyrup: Skandaløst KMD-salg

Den tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) har ikke opgivet sine protester mod salget af KMD. Han mener, at den nye bestyrelsesformand føjer spot til skade.

Artikel top billede

"Jeg mener, at det er skandaløst, og det er en trist dag for KMD," raser EU-parlamentariker og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen over telefonen fra Bruxelles.

Den voldsomme reaktion fra den socialdemokratiske politiker kommer efter, salget af KMD i går gik endeligt igennem, og TDC-formanden Vagn Sørensen samtidig blev sat ind som formand for KMD's bestyrelse.

Poul Nyrup Rasmussen har de seneste år været en af de største kritikere af kapitalfonde, og han har blandt andet skrevet en bog om fondene. Han kritiserede allerede i december valget af EQT og ATP som købere af KMD.

Netop valget af Vagn Sørensen som ny formand falder Poul Nyrup Rasmussen for brystet.

"Det er næsten at føje spot til skade at vælge formanden for TDC, som formand for KMD," siger europaparlamentarikeren om valget af formand. Han mener, at TDC's udvikling burde stå som en advarsel.

"Jeg synes ikke, at TDC har imponeret. Når du ser på, hvad TDC var, er det blevet reduceret til en by i provinsen. Når du tager Telenor, som er den mest konkurrencedygtige nordiske telekoncern, så er TDC jo i en hel anden situation," siger Poul Nyrup Rasmussen og tilføjer:

"Alene den præstation gør ikke TDC's bestyrelse kvalificerede til at sidde med i andre bestyrelser."

Trukket i skægget

Poul Nyrup Rasmussen er ikke kun utilfreds med kapitalfondenes ageren. Han mener også, at kommunerne har grebet salget helt forkert an.

"Jeg kan ikke forstå, at de har fået så travlt, og jeg tror nogle af borgmestrene har set sig varme på provenuet. Men de penge kunne de selv have taget ud af KMD. Vi kan påvise, at det er en meget lille gæld og en meget stor egenkapital, som kommunerne kunne trække ud," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Han mener, at forløbet også har været for lukket, og det har medvirket til, at kommunerne har fået for lidt for KMD.

"Det er irriterende og uansvarligt, at det her foregår i et lille lukket lokale, hvor KL's formand og næstformand sidder og forhandler med EQT og ATP. Det her er en vigtig virksomhed for samfundet, som jo også må kunne ligge sine informationer frit frem," siger Poul Nyrup Rasmussen, som tror, at kommunerne ville have haft glæde af mere åbenhed.

"De er blevet taget i skægget af EQT. Det er formentlig en af de mest lønsomme ting, EQT har gjort," siger han.

Poul Nyrup Rasmussen tror, at det er et spørgsmål om tid, før EQT og ATP vil begynde at trække penge ud af KMD.

"Det vil ikke ske lige med det samme, men det vil komme, når det igen bliver til at finansiere," advarer Poul Nyrup Rasmussen.

Annonce

Event: Computerworld Summit 2027 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

25. maj 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,