Test: Apples Safari 4 løber fra Firefox og IE

Safari 4 beta er meget, meget hurtigere end konkurrenterne fra Mozilla og Microsoft, viser en JavaSript-rendering-test.

Artikel top billede

Safari 4 er ikke bare hurtig. Den kommer også med alternative navigations-redskaber.

Computerworlds JavaSript-rendering-test viste, at der er nogenlunde dødt løb mellem den offentlige beta af Safari 4 og den nyeste version af Googles Chrome.

Men Safari er 38 procent hurtigere end den nyeste version af Firefox, mere end tre gange så hurtig som produktions-versionen af Firefox og over fem gange så hurtig som Microsofts Internet Explorer 8.

Vi kørte SunSpider JavaScript benchmark-suite i Windows XP tre gange for hver browser og regnede gennemsnittet ud.

Safari 4, som Apple frigav som offentlig beta i slutningen af februar, scorede en anelse højere end Chrome 2.0 164.0, en udvikler-build af Googles browser, som også kom i slutningen af sidste måned.

JavaScript-engines

Selv om Chrome og Safari er bygget op omkring den samme open source WebKit-motor, bruger de forskellige JavaScript-engines.

Chrome bruger Googles egen V8-motor, mens Safari 4 baserer sig på Apples nye Nitro.

Den nye motor gør sig mest bemærket, når Safari 4's score sammenlignes med tallene for Safari 3.2.2, som er den nuværende version på Windows: Safari 4 beta var omkring 3,7 gange så hurtig.

Safari 4 viste sig også at være hurtigere end den nyeste Firefox, en testopdatering til Firefox 3.1, men her var forskellen kun 38 procent.

Safari slog let Mozillas produktionsbrowser Firefox 3.0.6 og IE8 Release Candidate 1 (RC1), der er Microsofts seneste offentlige release af virksomhedens "stadig under construction"-efterfølger til den tre år gamle IE7.

Ifølge SunSpiders test er Safari 4 næsten tre en halv gang så hurtig som Firefox og omkring 5,6 gange hurtigere end IE8.

Når sammenligningen er med IE7, virker Safari 4 lynhurtig: Apples browser er mere end 76 gange hurtigere end Microsofts til at gennemføre JavaScript testene.

Uinteressant diskussion?

De fleste browserproducenter har de seneste måneder slået på tromme for deres forbedrede JavaScript-performance.

Google pralede for eksempel højlydt om Chrome, da den fik sin debut i september sidste år, og Mozilla har talt om Firefox 3.1's TraceMonkey-motor siden august.

Microsoft har på sin side nedgjort benchmark-praleriet og betegner det som et "browser-væddeløb", det ikke er interessant at deltage i. Microsofts senior product manager James Pratt har i stedet forsøgt at styre samtalen væk fra JavaScript og mod en mere subjektiv fortolkning.

"Vi er nået dertil, at folk ikke rigtig kan skelne mellem de forskellige browsere. Ud over at bygge et performance-lab, som vi har gjort, så er det meget svært at se, hvilken browser der er den hurtigste. Det er sådan virkeligheden er for de fleste brugere, og de kan alle sammenlignes," siger James Pratt.

På Mac-siden, hvor Safari ikke skal konkurrere med Google - Chrome kan endnu ikke bruges på Apples operativsystem - er betaversionen af 4 næsten dobbelt så hurtig som Firefox 3.1 Beta 2 og næsten fire gange hurtigere end Firefox 3.0.6, ifølge SunSpider test på en 2,4 GHz MacBook unibody.

Oversat af Birte Matsen

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29 april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

Gitte Lykke Holm

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Mahyar Farshi som Senior Developer. Han skal især beskæftige sig med omsætte vores kunders forretningsbehov til skræddersyede ERP-løsninger ved hjælp af den nyeste Microsoft-teknolog. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos TRIMIT DK A/S. Han er uddannet hos Dansk teknologisk institut og har en bachelor degree hos Erhvervsakademiet Lillebælt. Nyt job

Mahyar Farshi

Norriq Danmark A/S