Direktøren forlader kriseramte MidtVest Bredbånd

Den administrerende direktør i MidtVest Bredbånd, Jan Jensen, forlader sin stilling efter uenighed med bestyrelsen. "Vi talte forbi hinanden," lyder formandens forklaring.

Artikel top billede

Den kriseramte jyske bredbåndsvirksomhed MidtVest Bredbånd er uden topledelse. Med omgående virkning har administrerende direktør Jan Jensen fratrådt sin stilling i virksomheden, som har været i betalingsstandsning siden begyndelsen af januar.

MidtVest Bredbånd gik i betalingsstandsning for to måneder siden, og der er endnu ikke fundet en løsning på, hvordan firmaet kommer ud af krisen. Dermed kunne tidspunktet for direktørens afgang næsten ikke være værre.

Bestyrelsesformand Flemming Poulsen fra MidtVest Bredbånd forklarer, at Jan Jensen og bestyrelsen ikke kunne blive enige om vilkårene for den administrerende direktør under betalingsstandsningen.

"En direktør er ikke stillet på samme måde under en betalingsstandsning, og det lykkedes ikke at få den aftale på plads," siger Flemming Poulsen.

Bestyrelsesformand Flemming Poulsen, som selv er direktør i det ene af de seks el-selskaber, der ejer MidtVest Bredbånd, NOE, erkender over for Computerworld, at bestyrelsen har sin del af ansvaret for, at det ikke lykkedes.

"Jan Jensen har optrådt utroligt professionelt, vi har fået en god service fra ham," siger Flemming Poulsen.

Men det er da ikke utroligt professionelt at forlade sin post som administrerende direktør i en virksomhed midt i en betalingsstandsning?

"Nej, men det er heller ikke professionelt, at bestyrelsen ikke kan forstå at lave en aftale, så det her kunne lykkes. Der har vi desværre stille og roligt fået talt os forbi hinanden," siger Flemming Poulsen.

Bestyrelsesformanden forklarer, at der lige nu arbejdes på højtryk med at finde en ny leder, gerne en der kender virksomheden.

"Det er klart, at vi gerne havde præsenteret en løsning med det samme, men det lykkedes ikke. Det arbejder vi på højtryk på," siger Flemming Poulsen.

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS