Artikel top billede

TDC med Henrik Poulsen i spidsen overtager nu bredbåndsselskabet Fullrate. Ifølge Henrik Poulsen har Fullrate et stærkt brand. Foto: Jørgen True/TDC

TDC køber Fullrate

Opdateret: Danmarks største teleselskab køber bredbåndsudbyderen Fullrate, som tidligere havde Asger Jensbys JMI Invest i ejerkredsen.

Den danske bredbåndsudbyder Fullrate skifter nu ejer. Her til eftermiddag meddeler TDC, at selskabet fra dags dato overtager selskabet.

"Vi er meget begejstrede for Fullrates forretningskoncept, som er ekstremt kundefokuseret og meget enkelt, hvilket selskabets succes også vidner om. Derfor er vi yderst tilfredse med, at vi har fået en aftale på plads," siger TDC's administrerende direktør og koncernchef, Henrik Poulsen, i en pressemeddelelse.

Selskabet var en af mange it-virksomheder, der indgik i den portefølje, som investeringsselskabet JMI Invest sad på. Det var i det investeringsselskab, at Asger Jensby tidligere var bestyrelsesformand. Efter IT Factory-skandalen skulle investeringsselskabet skille sig af med selskaberne i porteføljen.

"Vi er stolte over den udvikling, Fullrate har været igennem, og vi glæder os til at arbejde tæt sammen med TDC fremover, hvor vi skal fortsætte med at tilbyde vores kunder høje hastigheder til lave priser," siger Fullrates administrerende direktør, Stig Myken, i samme pressemeddelelse.

Fullrate omsatte i 2008 for 181 millioner kroner, mens resultatet før afskrivninger lød på 35,7 millioner kroner.

Ifølge pressemeddelelsen har Fullrate 110 ansatte og fordoblede i løbet af 2008 kundebasen. Dermed talte selskabet ved årsskiftet over 76.000 privat- og erhvervskunder, hvilket svarer til fire procent af det danske bredbåndsmarked.

Henrik Poulsen: Ledelsen fortsætter
JMI Invest var en af flere ejere af Fullrate, hvor også SEED Capital havde aktier.

"Fullrate har udviklet sig stærkt, og får nu de bedst mulige rammer for at fortsætte denne udvikling. Selskabet er et skoleeksempel på den type venture-aktivitet, som vi i SEED Capital søger, bidrager til og lykkes med," siger Fullrates bestyrelsesformand og partner i SEED Capital, Lars Andersen, i pressemeddelelsen.

Ifølge TDC's topchef, Henrik Poulsen, vil virksomheden fortsætte som hidtil.

"Fullrate bliver et nyt stærkt brand i TDC-familien, og jeg har store forventninger til selskabet. Derfor er det også vigtigt, at ledelsen fortsætter, så vi sikrer kontinuitet," udtaler Henrik Poulsen.

Prisen for de solgte aktier er ikke oplyst. Ifølge borsen.dk sad JMI Invest på 27,5 procent af aktierne, mens Seed Capital ejede 25 procent. 46 procent var ejet af Fullrates stiftere; Nicolai Lamberg, Peter Mægbæk Madsen, Kasper Mejlgaard, Haktan Bulut og administrerende direktør Stig Myken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Briefing: Er din backup en illusion?

Én gang om måneden leverer Computerworld Events en kort Cyber Briefing. Denne gang kan du komme helt tæt på, når ScanNet stiller skarpt på din virksomheds backup- og databeskyttelsesstrategi.

16. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere