Betalingsformidleren DIBS lukrerer på krisen

DIBS Payment Services, der formidler dankort-transaktioner, befinder sig, lige som konkurrenten IBX, i en eksklusiv branche, hvor krisen ikke kradser, men snarere klapper på ryggen.

Artikel top billede

Sidste år steg omsætningen for betalingsformidleren DIBS med 29 procent og overskuddet med 33 procent. E-handel er tilsyneladende ikke ramt i nær samme grad af finanskrisen som de traditionelle butikker.

At det forholder sig sådan, ses i 2008-regnskabet hos DIBS Payment Services, der formidler godt 80 procent af alle Dankort-transaktioner på nettet, som DIBS tager mellem 50 øre og to kroner for at formidle.

"Vi ser den igangværende udvikling, hvor forbrugerne i stigende grad foretrækker e-butikker frem for fysiske butikker, som en strukturel ændring, der er uafhængig af konjunkturerne," siger Lars Friis, administrerende direktør hos DIBS.

Allerede i slutningen af 2008 trådte DIBS frem med det glade overskud-i-tredje-kvartals-smil malet på fra øre til øre.

Fire ud af 10 bruger mere

Blandt mange indikationer på, at e-handlen ikke er nær så hårdt ramt af den globale økonomiske krise som andre brancher, er forskellige analyser af onlinekunderne.

"Ifølge vores analyser forventer 40 procent af de nordiske online forbrugere at have et højere eller meget højere forbrug på nettet de kommende 12 måneder, og 80 procent af vores kunder (altså web-butikkerne, red.) forventer at øge salget online de kommende 12 måneder," siger Lars Friis.

For DIBS er omsætningen i Norge en pæn bidragsyder til det samlede koncernresultat.

Omsætningen hos DIBS, der er noteret på OMX (First North) i Stockholm steg fra 2007 til 2008 med 29 procent til 70 millioner kroner, mens resultatet efter skat steg med 33 procent til 18,6 millioner. DIBS har i 2008 håndteret transaktioner til en samlet værdi af 35,3 milliarder kroner svarende til en stigning på 32 procent i forhold til året før.

"Vi er ikke mindst glade for, at vi i fjerde kvartal har præsteret det bedste kvartalsresultat nogensinde. Overskuddet i fjerde kvartal blev på 6,3 millioner svarende til en stigning på 65 procent i forhold til året før," siger Lars Friis.

Masser af nye kunder

Antallet af DIBS-kunder steg i 2008 med 28 procent, hvilket i absolutte tal er en tilgang på 1.984 nye kunder, så DIBS nu har i alt 9.154 kunder.

"Den store vækst i antallet af kunder skyldes dels, at vi tager markedsandele generelt i Norden, dels at vi i 2008 har fået et relativt stort gennembrud i Norge samt den underliggende vækst i e-handlen generelt," siger Lars Friis.

DIBS har i 2008 haft stor fokus på udvikling af nye produkter, hvilket, selskabet selv vurderer, er en af forklaringerne på den høje vækst.

"Vi har øget momentum i vores produktudvikling og eksempelvis lanceret en voucher-løsning, der giver kunderne mulighed for at udstede elektroniske værdikuponer, ligesom vi for få måneder siden udvidede vores bank-netværk med adgang til de engelske kortindløsere Barclays, HSBC, RBS og Lloyds," siger Lars Friis.

Måske verdens højeste

På trods af den globale afmatning ser DIBS lyst på fremtiden. DIBS' e-handelsindeks fra december 2008 viste, at den procentvise andel af befolkningen, som handler på nettet i de nordiske lande, er et af verdens højeste og måske endda verdens højeste.

90 procent af de 15 til 65-årige internetbrugere i Norden e-handler, og tallet er endnu højere for de yngre aldersgrupper.

DIBS har 130 ejere - heriblandt de ledende medarbejdere. Størst er danske Globework, der ejer godt en tredjedel af virksomheden. Herudover ejer den svenske bank SEB og norske Verdane Capital også pæne bidder af DIBS.

Læses lige nu

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Nordjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

    Claus Berg

    Netip A/S