Tidslinje for Statens it

Her følger tidslinjen for Statens it-center.

6. februar 2008

Computerworld afslører planerne om "Statens nye fælles it-center." Målet er at høste gevinster på 667 millioner kroner om året ved at samle it-opgaver fra 15 ministerier i et center under Skatteministeriet.

"Skatteministeren gives via kongelig resolution ansvaret for at udbyde og drive opgaver vedrørende it for alle statslige institutioner," lyder det i rapporten fra Finansministeriet, som Computerworld er kommet i besiddelse af.

6. februar 2008

Eksperter er begejstret for ideen, der får et 13-tal på den gamle karakterskala.

"Det er meget imponerende. Det er lige til et 13-tal. Jeg troede ikke, at Finansministeriet turde tage det store skridt," siger direktør Michael Karvø fra Center for Digital Forvaltning, CEDI.

7. februar 2008

Dagen efter sagen er brudt ud giver regeringen sin officielle blåstempling af projektet.

"Der er ingen tvivl om, at vi vil få en markant synergieffekt ved at samle statens it-opgaver. Vi får mulighed for at gennemføre nogle effektiviseringer, som vi i langt højere grad kan gøre i et samlet forløb," siger skatteminister Kristian Jensen (V).

12. februar 2008

Samdata er stærkt utilfreds med informationsnivauet til medarbejderne i staten. Ikke mindst fordi det af Finansministeriets rapport fremgår, at der bliver færre it-arbejdspladser i staten.

"Det er fint at læse det i Computerworld, men vi ville gerne have været orienteret inden," siger formand Pia Brade fra Samdata.

April 2008

En midlertidig sekretariatsleder til Statens it udpeges fra Skat. Og lige efter ansættes 15 medarbejdere fra en række ministerier til at deltage i arbejdet.

15. maj 2008

CIO Jan Cilius tiltræder som direktør for Statens It. Han er en rutineret herre med erfaring fra nogle af Danmarks store virksomheder.

19. maj 2008

Projektteamet bag statens it får sine egen lokaler på Landgreven 4. Men flytter den 1. september til midlertidige lokaler på Rentemestervej 8 i København.

1. oktober 2008

Projektteamet vokser til cirka 60 medarbejdere.

29. oktober 2008

Computerworld kan fortælle, at de beregninger der ligger bag etableringen af Statens it-center, hviler på et meget tyndt grundlag.

"Det har været svært at tilvejebringe valide økonomidata, hvilket har gjort det vanskeligt at estimere et besparelsespotentiale ved en bedre samordning," står i en rapport.

11. november 2008

Statens it indleder en dialogmøderække med de 15 berørte ministerier. Møderne skal for hvert ministerområde afsluttes med en aftale om flytning af opgaver og medarbejdere.

5. december 2008

Nu erkender også skatteminister Kristian Jensen, at statens it-center hviler på et tyndt grundlag.

"Vi må erkende, at den første dataindsamling manglede en del. Vi er i gang med en ny indsamling af data," siger ministeren.

12. december 2008

It-chef Jan Cillius fra Statens it antyder, at etableringen af centeret kan blive dyrere end forventet, da man blandt andet har fundet 1.500 ekstra servere.

"Det eneste, vi kan sige er, at opgaven er større end den oprindeligt blev vurderet til. Vi har nu 46.000 brugere, vi skal servicere, hvor det oprindeligt var 35.000," siger Jan Cilius Nielsen.

Kilde: Computerworld.dk og statens-it.dk

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

    Michael Schou

    Netip A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS