Dell: IBM-Sun-fusion kaster kunderne i vores hænder

Dells topchef mener, at Suns kunder vil flygte fra Sparc til x86 i forvirringen efter et opkøb.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Michael Dell ser IBM's potentielle opkøb af Sun Microsystems som en mulighed for Dell til at sikre sig flere kunder og en større andel af markedet for store virksomheder.

Ved et arrangement i Tokyo giver Dells stifter og topchef udtryk for det synspunkt, at bekymringer hos kunderne, om hvordan Suns teknologi vil passe sammen med IBM's eksisterende forretning, vil accelerere et skift fra Suns Sparc- og Solaris-platforme til de mere standardiserede x86- og Linux-platforme, som hans virksomhed tilbyder.

"Alene rygtet, om at IBM måske vil købe Sun, skaber en enorm mulighed," fastslår han.

Det første forlydende af en mulig aftale kom, da The Wall Street Journal skrev, at IBM overvejede at betale knap 36 milliarder kroner for Sun. Senere på ugen skrev avisen, at IBM's advokater var i gang med at granske Sun Microsystems kontrakter og andre dokumenter som en del af en forundersøgelse, der kunne gå forud for et opkøb.

"Alle Suns kunder er meget bekymrede om, hvad der kommer til at ske med Solaris-platformen og Sparc-mikroprocessoren," fortæller Dell.

"Hvis man tager IBM's hardwareforretning med dens Power-processor og x86-processor og Z-Series-mainframes og alle de forskellig styresystemer og så smider Solaris oveni, så står det overhovedet ikke klart, hvis man taler med enhver brancheanalytiker, hvordan alt det skal konsolideres," påpeger han.

"Det er fuldstændigt sandt, at Sun har andele, der er under forandring, men vi arbejder aktivt med et stort antal af Suns kunder om at flytte dem fra Sun Sparc/Solaris-platformen over til en x86/Linux-platform, og den migrering er i gang. Jeg tror, at dette vil accelerere den migrering og sende mange af de kunder i spil igen," bedømmer han.

Giver Dell udfordringer

Sun er nummer fire i server-markedet med en omsætning i sidste kvartal på omkring 6,6 milliarder kroner. Således er Sun kun en smule bag Dell på tredjepladsen, som i samme periode havde en omsætning på 7,7 milliarder kroner. Hewlett-Packard er her på andenpladsen med 21,4 milliarder kroner, og markedsførende IBM har en serveromsætning på 26,8 milliarder kroner.

"I de sidste adskillige år har der foregået en migrering af kunder fra Sun Sparc- og Solaris-platformene til x86 og Linux, og jeg tror, at dette rygte vil øge disse kunders uro, deres bekymring og deres ønske om at tage skridtet," understreger Dell.

Men det kan også give Dell visse udfordringer, hvis IBM køber Sun. Ved at overtage Suns kunder kan IBM pludselig befinde sig i en mere fordelagtig position til at sælge sine egne x86- og Linux-baserede servere.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. april 2026 ansat Annbritt Andersen som Global Chief Revenue Officer (CRO). Hun skal især beskæftige sig med at geare organisationen til en markant skalering i Europa. Hun har tidligere beskæftiget sig med globale kommercielle strategier for nogle af branchens allerstørste spillere, herunder Microsoft. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS