Ny Ubuntu går i beta

Den næste version af Canonicals populære Linux-distribution går nu ind i den sidste testfase, før systemet lanceres i april.

Artikel top billede

Ubuntu version 9.04 er ved at få slebet de sidste hjørner runde, før distributionen slippes løs blandt brugerne i næste måned.

Linux-distributionen byder på en række justeringer i forhold til forgængeren.

"Version 9.04 er en incremental-udgave, hvor der ikke er de store, vilde eller nye ting, men en masse forbedringer og justeringer af det eksisterende," fortæller Mads Christian Olesen, der er aktiv i den danske Ubuntu-forening.

I Ubuntu 9.04 har udviklerne blandt andet taget de første skridt i retning af cloud computing og fintunet start-up-processen, der er barberet ned til 25 sekunder på en netbook.

Der kommer ligeledes en særlig Netbook Edition af Ubuntu designet til en bredere vifte af hardware, og en brugergrænseflade, som passer til små skærme.

Hurtigere filsystem

Den nye version af operativsystemet inkluderer en opdateret version af Gnome-brugerfladen.

Gnome 2.26 er blandt andet blevet udvidet med programmet Brasero, der kan brænde digitale medier. Desuden er mulighederne for at benytte flere skærme på samme tid blevet bedre.

Linux-kernen er version 2.6.28, X.Org server er version 1.6 og så er filsystemet ext4 nu supporteret af systemet.

Ext4, der blev introduceret i forbindelse med Linux-kernen, som kom i version 2.6.28 ved juletid. Filsystemet skulle være væsentlig hurtigere end forgængeren.

På vej mod skyerne

Server-versionen af Ubuntu vil understøtte Amazon Web Services' cloud computing-tjeneste EC2.

Den vil desuden inkludere en samling af standard Amazon Machine Images (AMI'er) for at gøre det lettere for cloud-applikationer at samarbejde med hinanden ved at bruge ens konfigurationer.

Amazons EC2 understøtter også Windows Server 2003, OpenSolaris og en række andre Linux-distributioner, der tæller Red Hat Enterprise Linux og Oracle Enterprise Linux.

Ud over understøttelse af Amazons EC2 vil Ubuntu også indeholde the Elastic Utility Computing Architecture for Linking Your Programs To Useful Systems (Eucalyptus), som er et open source-værktøj, der gør det muligt for virksomheder at skabe EC2-lignende clouds i deres egne datacentre.

Da der er tale om en beta-version, skal der stadig rettes i koden. Det arbejde kan brugerne deltage i frem til den endelige udgivelse, som er fastsat til den 23. april.

KMD A/S

Senior Solution Architect

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til lokal IT støtte i Oksbøl

Sydjylland

Patent- og Varemærkestyrelsen

Infrastrukturspecialist

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job