DK-CERT: Blokering er en sidste udvej

Klumme: Hvis et botnet giver store problemer, kan man som en sidste udvej blokere for trafikken fra de inficerede pc'er, skriver Shehzad Ahmad i denne måneds klumme.

Artikel top billede

I Sverige overvejer myndighederne at blokere for trafikken fra pc'er, der er inficeret med botnetsoftware.

Det fremgår af rapporten "Botnät: Kapade datorer i Sverige" fra Post- och telestyrelsen.

Jeg blev glad, da jeg hørte om den anbefaling. Den er nemlig helt i tråd det, som vi skrev i DK-CERT's Trendrapport 2008.

Her anbefaler vi, at internetudbyderne ved lov forpligtes til at samarbejde om at opdage, varsle om og afværge it-kriminalitet.

Flere grader

Den svenske rapport understreger, at blokering af trafikken fra en brugers pc er et alvorligt skridt, som kun skal tages i særligt alvorlige tilfælde.

Forfatterne gør opmærksom på, at der kan være flere grader af blokering.

Man kan for eksempel spærre for det meste trafik, men tillade adgang til et websted, hvor brugeren kan hente sikkerhedssoftware og få renset sin pc.

En anden mulighed er, at internetudbyderne opretter et nyt produkt: En tjeneste, hvor der på forhånd kun er åbnet for de tjenester, de fleste brugere har behov for.

Ifølge rapporten er nogle udbydere positive over for tanken, men de frygter, at kunderne vil opfatte den begrænsede tjeneste som et ringere produkt.

Derfor vil den blive svær at markedsføre.

Ikke brugerens problem

En udfordring ved at beskytte mod botnet er, at ejeren af den inficerede pc ikke nødvendigvis oplever infektionen som et problem.

I modsætning til spam, adware og virus, hvor der er direkte negative konsekvenser for brugeren, giver infektionen med botnetsoftware ikke nødvendigvis problemer på pc'en.

I stedet mærkes infektionen af dem, der modtager spam eller bliver angrebet fra botnettet.

Netop derfor kan lukning af internetforbindelsen blive nødvendig. Men forinden skal udbyderen så vidt muligt kontakte ejerne af inficerede pc'er og bede dem om at rense deres computere.

Kun hvis det ikke virker, eller hvis der er tale om et massivt angreb, skal man ty til lukning.

Post- och telestyrelsen har tidligere foreslået lovændringer, som gør det muligt at filtrere trafik, der angriber internettjenester.

Regeringen har endnu ikke indført dem, men styrelsen planlægger at tage fat i emnet igen.

Svenskerne er på rette spor. Nu håber jeg bare, at vi i Danmark kan gå samme vej.

Der er brug for det.

DK-CERT (www.cert.dk) er det danske Computer Emergency Response Team. I samarbejde med tilsvarende CERT'er over hele verden indsamler DK-CERT information om internetsikkerhed.

DK-CERT udsender advarsler og tager imod anmeldelser af sikkerhedsrelaterede hændelser på internettet.

Shehzad Ahmad opdaterer en gang om måneden Computerworlds læsere med de seneste tendenser inden for it-sikkerhed.

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

SAP SuccessFactors Partner Pentos har pr. 1. marts 2026 ansat Plamena Cherneva som Seniorkonsulent indenfor SuccessFactors HCM. Hun skal især beskæftige sig med konfiguration og opsætning af SuccessFactors suiten, samt udvikle smarte løsninger til mellemstore danske virksomheder. Hun kommer fra en stilling som løsningsarkitekt indenfor HR IT hos LEO Pharma. Hun har tidligere beskæftiget sig med HR procesdesign, stamdata og onboarding. Nyt job

Plamena Cherneva

SAP SuccessFactors Partner Pentos

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job