Viden skaber vækst

Klumme: Finanskrisen har tragiske konsekvenser for mange. Men enhver krise - også denne - rummer muligheden for at komme styrket ud.

Artikel top billede

Virksomhedsledere har grundlæggende to muligheder. Man kan skære ind til benet og dyrke kerneforretningen. Eller man kan bruge krisen som en mulighed for radikalt at forandre virksomheden efter devisen: "Hvis omverdenen forandrer sig, vil den ikke efterspørge det samme".

Samfundet står over for samme valg. Og ligesom virksomhedsledere går også regeringen og Folketinget rundt og spekulerer i, hvilke strategier, der er rigtige.

I forhold til at træffe strategiske valg kan de med god mening lade sig inspirere af de tre grundantagelser, virksomhedsledere også bør gennemtænke. Nemlig, hvad vil kunderne (borgerne) efterspørge på den anden side af krisen? Hvad tror man, konkurrenterne vil? Og hvilken virksomhed (samfund), vil man være?

Det er ikke ligetil. Vi ved endnu ikke, om finanskrisen skaber en mangeårig recession - eller om vi om kort tid kan ane udgangen på krisen. Vi ved ikke præcis, hvad borgerne vil efterspørge. Endelig ved vi ikke, hvad der vil ske i samfundene omkring os. Vi kan følge med i hvilke initiativer, der er sat i værk, at Island er krakket m.m. Men forudsigelseshorisonten er kort.

Men det, vi hver især har, og det politikere er sat i verden for, er at have holdninger til, hvilket samfund vi ønsker. Mange vil formentlig svare velfærdssamfundet. Mit svar er, at velfærdssamfundet anno 2009 er lig videnssamfundet.

På den baggrund bør ledelsesstrategien ikke kun være at søge ind til kerneydelsen - effektiv levering af den ydelse, der gør virksomheden særlig. Det bør også være en del af strategien. Men strategien må også satse på radikal innovation og på at levere ydelser, der følger med udviklingen.

Med det in mente kan man godt undres over nogle af de strategier, der anvendes i dag. Der er flere eksempler på, at vækstpakkerne sætter fokus på at få gang i væksten på samme måde som efter krisen i 30'erne - ved at sætte mænd i gang med skovle, øge forbruget etc.

Men det er kortsigtet. Og videnindholdet er til at overse. Strategier, der tages i brug, er udtryk for en "mere af det samme"-tankegang og "vente til det går over".

Brug for initiativer med viden

Men det leder ikke ud af krisen. Det giver blot en kortvarig varme i bukserne - og hvad så bagefter? Skal vi styrkede ud af krisen kræves nytænkning og en strategi, der understøtter innovation og uddannelse.

Det vi har brug for er initiativer, der indeholder viden. Hvorfor ikke skabe en renoveringspulje, der alene er målrettet energirenovering? Noget der kunne give hele samfundet et løft i kraft af mindskelse af CO2 samtidig med, at det ville sætte gang i økonomien.

Investeringer i skolerne bør tilsvarende heller ikke alene ske som udbedring af toiletforhold, men også i nye klasserum, der understøtter nye læringsformer.

Og i stedet for at indføre en multimediebeskatning, hvor man lægger skat på arbejdsgiverbetalt bredbånd og telefoni, burde man hellere vende bøtten på hovedet og gøre adgang til kommunikation og viden billigere. Det ville geare folk til videnssamfundet og give fleksibilitet i dagligdagen samtidig med at det skabte vækst.

Vi skal gribe de muligheder, som finanskrisen også indeholder og satse på en mere langsigtet vækststrategi gennem at tilføre viden, kreativitet og planlægning til produkter og ydelser.

Visionær ledelse er at sætte vidensamfundet tilbage på den politiske dagsorden, ved at indtænke viden i den måde, vi laver krise- og vækstpakker på. Det er gennem ledelse, arbejdsmiljø, uddannelse, innovation, planlægning, intelligent infrastruktur og energipolitik, it-løsninger, teknologi og design, at vi skaber fremtidens vækst.

Lars Goldschmidt er direktør i Dansk Industri og adjungeret professor ved Center for Virksomheds­udvikling og Ledelse, Copenhagen Business School.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Midtjylland

JP/Politikens Hus

Udvikler til integrationsteam i JP/Politikens Hus

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger 2 ledere til Lokal IT Servicecenter Haderslev og Varde

Sydjylland

LB Forsikring

Afdelingschef for Digital Finans

Københavnsområdet

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 70+ leverandører og 120+ talere om AI, infrastruktur, data, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

Per Forberg

Renewtech ApS

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S