Da undertegnede i sin tid læste nationaløkonomi, var den finanspolitiske multiplikator noget af det første på skemaet.
Multiplikatoren er som bekendt betegnelsen for, at offentlige udgifter har både en direkte og en afledt effekt på den samlede efterspørgsel og beskæftigelse i et samfund, så en krone mere i offentligt forbrug i alt kan blive til mere end 1 krones stigning i den samlede samfundsproduktion.
Det har været et kært gensyn, at denne multiplikator er dukket op igen i den aktuelle debat om grøn it.
Når der laves økonomiske hjælpepakker i USA og resten af verden, er det centrale spørgsmål, hvordan de mange offentlige milliarder anvendes mest effektivt til at fremme beskæftigelsen og understøtte en god økonomisk udvikling. Med andre ord, hvordan får vi den største multiplikator?
Fremtidens intelligente infrastruktur
I lærebogen stod der, at man kunne bygge traditionel infrastruktur som broer og veje, men det viser sig, at multiplikatoren faktisk er endnu større, hvis vi benytter den nuværende økonomiske situation til at lægge grundlaget for fremtidens "intelligente infrastruktur", hvor it bruges til at styre udnyttelsen af energi og andre ressourcer.
IBM's øverste chef, Sam Palmisano, har derfor foreslået præsident Obama at investere 30 milliarder dollars i intelligent energi, intelligente sundhedsløsninger og i bredbånd.
Det forventes at skabe knap en million nye job inden for et års tid.
30 milliarder dollar kan lyde af meget, men de amerikanske hjælpepakker siden efteråret løber tilsammen op i ikke bare milliarder men trilliarder af dollars.
De tre områder har det til fælles, at de skaber en intelligent infrastruktur, hvor virksomheder og husholdninger kan optimere deres udgifter og deres ressourceforbrug på en ny måde.
Ud over at være grønne vil disse løsninger også kunne skabe besparelser og nye forretningsmuligheder.
Eksempler: Intelligent energi giver mulighed for store energibesparelser og for løsninger som el-biler. E-sundhedsløsninger, som IBM også har arbejdet med i Danmark, vil understøtte en ny sundhedspolitik.
Bredbånd til alle vil give muligheder for at erstatte transport med virtuelt samarbejde, vil give mindre virksomheder nye salgsmuligheder eller vil spare energi ved at flytte it-processer rundt i "skyen".
Hermed tages der samtidig højde for en traditionel indvending mod multiplikatoren, nemlig at den har større virkning på kort end på længere sigt.
Her bruges finanspolitikken nemlig til at skabe grundlaget for et nyt innovativt vækst-USA i lighed med det, vi så i 1990'erne.
Grøn it i Danmark
Også i Danmark, hvor den økonomisk-politiske situation er en anden end i USA, er grøn it en relevant satsning.
For eksempel blev der for nylig afsat 1,5 milliarder til energibesparende foranstaltninger i boliger. Det giver nye muligheder for at gøre visionerne om intelligent energistyring i hjemmet til en realitet.
Og den nye højhastighedskomité skal skaffe bredbånd til alle.
It har hidtil været en flaskehals på det danske arbejdsmarked. Når der kommer flere ledige ressourcer, vil det kunne være en fordel at fremrykke offentlige investeringer i intelligent infrastruktur.
Investeringerne er nødvendige for at nå de politiske målsætninger for eksempel på energiområdet. Og ved at gøre det nu får vi de samfundsmæssige og konkurrencemæssige fordele tidligere, og forretningen Danmark vil være godt positioneret når konjunkturerne igen vender.
Tim Mondorf er IBM's nordiske ansvarlige for energi og miljø.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
