Nye muligheder for at nedgradere til Windows XP

Microsoft erkender, at virksomheden vil give flere valgmuligheder ved nedgradering til Windows XP.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Microsoft erkendte mandag at have "givet flere valgmuligheder" for pc-leverandører til at tilbyde det otte år gamle Windows XP som en nedgraderingsmulighed fra Vista og måske fra det kommende Windows 7.

Microsoft ville dog ikke bekræfte specifikke meldinger om, at Hewlett-Packard har fået grønt lys til at sælge pc'er med Windows XP Professional forudinstalleret indtil slutningen af april 2010.

"Baseret på tilbagemeldinger udvider Microsoft nu valgmulighederne tilbudt Direct OEM'er for at hjælpe vores kunder til at give nedgraderingsrettigheder til slutbrugerne, som det er inkluderet i produktlicensvilkårene for et nyt system med enten Windows Vista Business eller Windows Vista Ultimate," skriver en talskvinde fra Microsoft i en e-mail.

"Denne valgmulighed er designet til at hjælpe Direct OEM'er til yderligere at støtte deres kunder, primært små erhvervskunder, der ønsker at bruge Windows XP Professional på grund af bekymringer om problemer med applikationskompatibilitet."

Har HP fået forlænget nedgraderingsmulighed?

I lørdags rapporterede AppleInsider, at Microsoft havde givet HP lov til at tilbyde Windows XP som en nedgraderingsmulighed indtil 30. april 2010.

"Nedgradering" beskriver den Windows-licenserings-rettighed, der lader brugere - og på kundernes vegne, pc-leverandører - installere Windows XP Professional, samtidig med også at levere Vista med på medier til en mulig fremtidig opgradering. I praksis overføres licensen fra det nyere Windows Vista til det ældre XP.

Microsoft tillader kun ejere af Vista Business og Vista Ultimate, som er de to dyreste udgaver, at nedgradere til XP.

Windows XP blev delvist sendt på pension i juni 2008, da Microsoft stoppede for salget i detailhandlen og stoppede for, at alt andet end netbooks kunne sælges med Windows XP Home installeret, selvom virksomheden dog stadig tillod, at XP Professional kunne installeres på nye pc'er som en nedgradering fra de dyreste udgaver af Vista.

Siden da har Microsoft fremskudt den endelige slutdato for salg af installationsmedier af XP Professional til de store pc-leverandører og til mindre pc-leverandører eller såkaldte "systembyggere" til henholdsvis 31. juli 2009 og 30. maj 2009.

Microsoft afviser rygter

I går, 6. april, benægtede Microsoft at have forlænget Windows XP's levetid yderligere og lod forstå, at disse rettigheder er indbyggede i det nyere styresystem - i dette tilfælde Vista - og at de ikke blot ophører på en tilfældigt sat dato.

"Nedgraderingsrettigheder for slutbrugere er rettigheder i slutbrugerlicensen for produkterne Windows Vista Business og Ultimate og forbliver derfor i virkning i hele produktets levetid, så denne ændring udgør ikke en forlængelse."

Microsoft svarede dog ikke på, om virksomheden har forlænget tilgængeligheden af XP-medier, hvilket er en afgørende faktor for OEM'er, som er nødt til at levere disse installations- eller gendannelsesmedier sammen med den nedgraderede pc.

Da Microsoft i oktober 2008 offentliggjorde at have forlænget tilgængeligheden af disse medier endnu seks måneder til og med juli 2009, fremhævede en talskvinde vigtigheden af disse mediers tilgængelighed, når det gælder nedgraderinger.

"Nedgraderingsrettighederne forsvinder ikke. Det handler kun om tilgængeligheden af medierne," sagde hun dengang.

Det interne notat fra HP, som AppleInsider citerer, hævder også, at Microsoft også vil tillade, at pc-leverandører nedgraderer nye pc'er fra Microsofts næste styresystem, Windows 7.

"Microsoft vil lade OEM'er tilbyde lignende nedgraderingsløsninger for Windows 7 Professional, når det bliver tilgængeligt," står der ifølge AppleInsider i notatet.

"Man kan forvente, at desktops, bærbare og arbejdsstationer til erhvervslivet vil benytte sig af dette med udgivelsen af Windows 7 i oktober-tidsrammen for at give vores kunder maksimal råderum i deres overgang fra XP Professional."

Ifølge notatet fra HP vil Microsoft også standse nedgraderingsmuligheden fra Windows 7 Professional til XP Professional 30. april 2010.

I et svar på nogle opfølgende spørgsmål benægter Microsoft, at der er sat nogen slutdato for nedgradering fra Windows 7, men erkendte implicit, at nedgradering vil blive muligt i hvert fald i et stykke tid.

"Der er ikke offentliggjort nogen dato for en afslutning af faciliteringen af nedgraderingsrettigheder fra Windows 7 til Windows XP," skriver talskvinden.

Hvis notatet fra HP holder stik, vil Windows XP være tilgængelig i mere end et år efter, Microsoft flytter det aldrende styresystem fra, hvad virksomheden kalder mainstream-support til fasen med den mere begrænsede support.

Windows XP falder ud af mainstream-support 14. april. HP svarede ikke umiddelbart på en anmodning om at kommentere på forlængelsen af XP.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Academic Work Denmark A/S

    Accele­rated learning har løst samfund­skri­tiske udfordringer hos vores nordiske naboer

    Med akut mangel på blandt andet IT- og Tech kompetencer er det nødvendigt at gøre op med traditionel uddannelsestænkning.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

    Jeppe Spanggaard

    Pinksky ApS

    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

    Alexander Hoffmann

    GlobalConnect

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job