Microsoft tvunget til at smide Office-pakken på nettet

Microsoft tager kampen op mod Google Docs og Linux-netbooks med Office 14 Web Applications. Microsoft kan både vinde og tabe ved at flytte kontorpakken på nettet.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Den næste version af Microsoft Office med kodenavnet Office 14 vil inkludere letvægtsversioner, der dog er fuld funktionsdygtige, af Word, Excel, PowerPoint og OneNote, som kan køre i en browser.

Med betegnelsen Office Web Applications vil denne tjeneste ifølge Microsoft gå i beta senere i år, men de endelige versioner af Office Web Applications ser ikke dagens lys, før desktopversionen af Office 14 også er klar.

Steve Ballmer meddelte i februar, at dette ikke vil ske før 2010.

Office Web Applications er en konsekvens af Microsofts løfte om at levere "software plus tjenester" og udgør et sent forsøg på at flytte kontorprogrammerne online for at imødegå truslen fra gratis, webbaserede applikationer fra Google, Zoho og OpenOffice.org.

Microsoft har på nuværende tidspunkt en gratis tjeneste ved navn Office Live Workspace, der lader brugere se og dele - men ikke redigere - Office-dokumenter. Office Live Workspace er aldrig rigtig blevet et hit hos de store virksomheder.

For at afholde flere brugere fra at skifte til alternativer til Office binder Microsoft ikke den kommende Office Web Applications til Internet Explorer. Virksomheden har bekræftet, at Office Web Applications også vil fungere i Firefox og Safari. Det er også blevet antydet, at tjenesten vil fungere på iPhone.

Så Microsoft Office vil komme til at kunne køre på Linux gennem Firefox, hvilket giver Office en vej ind på Linux-baserede netbooks og smartphones, som kontorpakken ikke tidligere havde.

Hvis de Linux-baserede netbooks markedsandel stiger, vil Microsoft miste omsætning på sit styresystem, men vil i det mindste være i stand til at tilbyde Office-programmer på Linux-maskinerne.

Kunne ikke længere ignorere web-værktøjer

Brancheanalytiker og direktør for konsulentfirmaet The Enderle Group, Rob Enderle siger, at det ikke var nogen let beslutning for Microsoft at tilbyde Office som onlinetjeneste.

Office Web Applications kan komme i konflikt med omsætningen fra desktopversionen af Office-pakken, som stadig dominerer markedet. Ifølge analysehuset Forrester bruger næsten tre fjerdedele af alle voksne i USA, der er online, betalte Microsoft Office-programmer.

"Jeg vil tro, at der foregår en virkelig hård intern diskussion hos Microsoft om dette," siger Enderle. "De ved, at markedet går i denne retning, men er bekymrede for at æde af deres egen omsætning eller for at levere et produkt, der ikke lever op til forventningerne."

Konkurrenterne har medvind

Den forretningsmæssige påvirkning af Microsoft fra webbaserede produktivitetsværktøjer som Google Docs har faktisk kun været ganske lille - indtil videre. Ifølge en undersøgelse for nylig fra Forrester Research bruger kun tre procent af USA's vokse, der er på nettet, Google Docs, selvom 84 procent bruger webbaseret e-mail.

Men på trods af det lave antal brugere er online-kontorprogrammer en kategori, der er moden til vækst, skriver analytiker hos Forrester Nathan Safron i en rapport med henvisning til det stigende momentum fra brugen af webbaseret e-mail og gratis software, som brugere har bedømt til at være lige så god eller bedre end betalingssoftware.

"Værdien af cloud computing i kombination med desillusion over betalingssoftware skaber en latent efterspørgsel blandt forbrugerne, som webbaserede udfordrere kan udnytte," skriver Safron.

Dobbelt kæberasler fra Linux-netbooks og Google Docs

På papiret ser Google Docs og de Linux-baserede netbooks - som ifølge analysefirmaet NPD Group udgør omkring 10 procent af netbook-markedet - ikke ud til at være nogen stor trussel for Microsoft, mener nogle analytikere.

Men med Forresters vurdering af den stigende brug af gratis, webbaserede applikationer og væksten af Linux-baserede netbooks er det pludselig tydeligt, hvorfor Microsoft flytter Office ud på nettet.

Office Web Applications vil konkurrere direkte med Google Docs og vil kunne køre på Linux-baserede netbooks - hvilket i særlig grad er vigtigt, hvis netbooks vinder yderligere indpas på markedet eller i erhvervslivet.

Det står stadig ikke klart, præcis hvor hurtigt netbooks vil indtage forbruger- og erhvervsmarkedet i nogen større grad, men hvis Google beslutter at udgive sit Android-styresystem til netbooks, kunne det give et tillidsvækkende og kendt varemærke til en lavere pris end de Windows-baserede netbooks til forbrugere og virksomheder, der tøver med Linux, påpeger Enderle.

Det er stadig uvist, om Microsoft Office Web Applications vil blive helt gratis - ligesom Google Docs - men man ved, at programpakken vil blive tilgængelig til forbrugerne gennem Office Lives website som både reklamefinansierede gratis løsninger og abonnementsbaserede betalte løsninger.

Office Web Applications vil blive tilgængelig til virksomheder som en hostet abonnementstjeneste og gennem eksisterende volume licensing agreements. Microsoft har ikke offentliggjort nogen priser til erhverv.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Barco

    Sådan er teknologi og design med til at skabe vellykkede hybridmøder

    Måden vi mødes på har ændret sig. Så hvorfor ser vores mødelokaler stadig ens ud?

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Applikationsarkitekt til Forsvaret nye Digitale Backbone

    Københavnsområdet

    Metroselskabet I/S

    Senior IT Help Desk Specialist

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialister til WAN, Routing og Switching

    Midtjylland

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Er du vores nye IT-supporter til Cyberdivisionens supportteam i Hvidovre?

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job