Det er mandag den 6. april, jeg sidder på Hotel Legoland, og jeg er presset. Der var deadline for klummen i torsdags.
MEN: Hvis jeg havde skrevet klummen i torsdags, var jeg gået glip af de fantastiske overskrifter der er i dag i Børsen: Krisen er stort set ovre.
Det hamrer deruda' med hussalget, aktieejere er klar til en ny fest, fondsbørsen er i højt humør (det må se skægt ud) - og Kina kan sagtens trække hele skidtet i gang igen.
Så min oprindelige idé med at skrive om inkasso-taktikker under krisen begynder at se lidt ligegyldig ud. Men skidt - måske kan det bruges i den næste krise.
Inkasso betyder "I kassen", og det er penge, vi taler om her.
Penge i kassen, IKKE i banken - lad for Guds skyld bankerne gøre, hvad de er gode til, og behold selv pengene, eksempelvis i en pengekasse eller i pudevåret i den anden slags kasse.
Giv ALDRIG bankerne jeres penge - så begynder de at få alle mulige underlige idéer.
Spøg til side: Når man som lille biks ikke kan få pengene ud af dem, man har udført arbejde for, er der et par ting, vi har prøvet, og som virker rigtig godt i praksis:
Taktik 1: Acceptér IKKE de-koblingen mellem deres regnskabsafdeling, og dem, du har udført arbejde for.
Ofte forfalder man til at korrespondere med deres regnskabsafdeling, når de ikke betaler til tiden.
Men regnskabsfolkene er sat til at styre alt muligt underligt med likviditet og den slags, og de laver bunker med dem, der bare SKAL betales, dem der kan vente lidt, og dem der finder sig i alt.
Spild ikke tiden med at prøve at overtale dem til at flytte dig hen i en højere prioriteret bunke.
Ring i stedet til ham eller hende, der rekvirerede dig til et stykke arbejde og spørg, om de mangler penge, er ved at gå ned, mangler jobtilbud eller den slags?
Typisk skynder rekvirenten sig at fortælle regnskabsafdelingen, at den regning fan'me skal betales.
Byg din egen gabestok
Taktik 2: Byg din egen gabestok.
Når Taktik 1 ikke virker (måske fordi rekvirenten også er en bandit), skal man meddele dem, at man nu vil nævne dem som dårlige betalere på sin hjemmeside.
Mand, de to gange vi har gjort det i Miracles levetid, er pengene faldet i løbet af minutter. Thi den slags er sjovt at læse om og derfor også sjovt at sprede til alle dem, man kender på nettet - og så går det stærkt.
Det skulle Jyske Bank have gjort med IT Factory dengang i 2003.
En lidt sødere variation kan være at annoncere et støttearrangement for dem for på den måde at hjælpe dem i den pekuniært svære tid de går igennem.
Det er sjovt, men kræver mere arbejde og alkohol.
Taktik 3: Når de vil have længere betalingsfrist - hvad gør man så?
Når du modtager et brev, hvor de beder dig skrive under på deres nye betalingsbetingelser - som er nuværende måned plus 75 dage ELLER nuværende måned plus kun 10 dage, men så til gengæld med 4 procent kontantrabat - hvad gør man så?
Bare sig nej. Det gør vi konsekvent, og det må de jo acceptere. Hvis vi alle går med på den der glidebane, så ender vi med japanske forhold, hvor de er oppe på seks måneder nu. Og det er at udsætte det uafvendelige.
Eller bed dem om først at skrive under på de nye leveringsbetingelser fra dig, som er, at når de rekvirerer en konsulent til at løse et presserende problem, så vil du ENTEN levere i løbet af nuværende måned plus 75 dage ELLER i løbet af nuværende måned plus 10 dage til en stærkt forhøjet timepris.
Visse store bikse ser faktisk ud til at have haft den leverancestrategi for konsulenter i mange år.
Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Miracle
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
