Nu skal Adobes Flash streame indhold til fjernsynet

Nu Flash-teknologi fra Adobe gør det muligt at afspille indhold fra internettet på tv'et. Softwareplatformen er betydningsfuld, mener analytiker.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Adobe Systems løftede mandag sløret for en ny version af sin Flash-teknologi til multimediestreaming, der vil gøre det muligt at afspille indhold på tv'et direkte fra internettet, hvilket udgør en ny valgmulighed på markedet for det digitale hjem.

Adobe har også en helt række partnere på plads til at understøtte teknologien ved navn Adobe Flash Platform for the Digital Home. Den ny platform er nu tilgængelig til OEM'er (original equipment manufacturers), og de første enheder og processorer, der understøtter den, vil komme på markedet i årets andet halvår, oplyser Adobe.

De partnere, der vil understøtte den ny version af Flash er Atlantic Records, Broadcom, Comcast, Disney Interactive Media Group, Intel, Netflix, STMicroelectronics, The New York Times Company, NXP Semiconductors og Sigma Designs.

Nye muligheder for forbrugerne

Brancheanalytiker Ben Bajarin, som er leder af forbrugerteknologi hos Creative Strategies, mener, at denne nyhed er betydningsfuld, fordi den gør Flash til den første teknologi, der gør det muligt for underholdningsleverandører at streame indhold direkte til fjernsynet.

Den eneste måde at få denne slags indhold ind på fjernsynet på er på nuværende tidspunkt ved at forbinde det til en pc eller en set-top-boks, forklarer han.

Benjarin fortæller, at Adobe også nærmer sig sin strategi for det digitale hjem fra en anden tilgang end sine konkurrenter. I stedet for at tilbyde en pc med et mediefokuseret styresystem, sådan som Microsoft gør med pc'er, der er optimerede til den digitale hjemmeunderholdning, ønsker Adobe at tilbyde en softwareplatform, der kan levere indhold direkte fra internettet til tv'et.

"Adobe har mere en tilgang som fra en udviklingsplatform," siger han. "Adobe vil have medievirksomheder til at overveje, hvordan de udvikler dette indhold og have dem til at bruge Flash som den underliggende arkitektur for at levere streamede, webbaserede tjenester til tv'et."

Den ny version af Flash vil også gøre det muligt at sende indhold direkte til set-top-bokse eller til Blu-ray-afspillere fra internettet, oplyser Adobe.

På trods af fremkomsten af IP-baseret tv, og selvom forskellige underholdningsvirksomheder leverer deres tv-programmer på nettet, så har fjernsyn som underholdningsplatform ikke udviklet sig meget, mener Bajarin.

Men nu er fjernsyn ved at blive mere sofistikeret, så virksomheder lige fra it-leverandører som Microsoft og Adobe over kabel-tv-leverandører som Comcast og Time Warner til medievirksomheder som Disney forsøger at finde på nye og bedre metoder til at levere on-demand digital underholdning fra nettet og ind i stuen.

Bajarin mener, at det at tilbyde internet-til-tv-underholdning ved hjælp af en teknologi som Flash er en måde at give forbrugerne flere valgmuligheder på. Det vil også vil levere en brugergrænseflade til, hvordan de kan få adgang til indhold fra websites for deres yndlings-tv. Hvis man på nuværende tidspunkt vil bruge internettet til at se tv, er man nødt til at navigere til forskellige websites på en pc for at finde det, man gerne vil se.

"Kabel- og satellit-tv-branchen er en maskine, der kun flytter sig langsomt," siger han. "Det er ved at være på tide, at der er nye oplevelser at forbruge og indhold at browse og dele, der ikke dikteres af tjenesteleverandørerne."

Microsoft har også en teknologi til streaming af video og multimedia ved navn Silverlight, der konkurrerer mod Flash, men har indtil videre ikke udgivet en version, der kan streame indhold fra nettet til fjernsynet.

Oversat af Thomas Bøndergaard

Netcompany A/S

IT Consultant

Midtjylland

Netcompany A/S

Operations Engineer til drift af Infrastruktur

Københavnsområdet

PensionDanmark

AI Engineer

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

Boris Sudar

Renewtech ApS

Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen