Reform af EU-telelove blokeret af internet-strid

En parlamentarisk komité holder fast i en gammel udtalelse for at beskytte borgernes ret til informationer på internettet.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Det lykkedes ikke EU's medlemslande at komme over den sidste forhindring på vej mod en bred reform af EU's telekommunikations-love.

Det slog fejl sent sidste tirsdag, da en komité afviste at indgå i et kompromis om piratvirksomhed på internettet.

Selv om flere af de nationale regeringer, og heriblandt Frankrig og Storbritannien, har arbejdet for at opnå bedre muligheder for at slå ned på fildelings-tjenester, der bryder lovene om ophavsret, så fastholdt industri-komitéen fra det europæiske parlament en gammel udtalelse, der i højere grad søger at beskytte borgerne fra det, der bliver anset for at være overdreven overvågning af internettet.

Frankrig er i fuld gang med at indføre en 'three strikes'-lov, der skal gøre det muligt for regeringen at forbyde mennesker adgang til internettet, hvis de tre gange på et år bliver taget i illegalt at dele musik eller videoer.

Frankrig forsøger desuden at eksportere denne idé til de andre medlemslande.

Sidste år kaldte EU dog til orden og forlangte, at hvis nogen skal forbydes adgang til internettet, så skal det ske i forbindelse med en retssag.

Holder fast i principperne

Selv om der de sidste uger har været gjort utallige forsøg på at få lukket kløften imellem de to positioner, så var der i komitéen i tirsdags overvældende flertal for at fastholde den originale udtalelse, hvor "ingen begrænsning må nedlægges i forhold til slutbrugernes frihed og rettigheder, uden en forudgående retssag."

Tidligt onsdag fortalte komitéen, at der fortsat vil blive gjort en indsats for at finde et kompromis, inden det europæiske parlament skal stemme om tele-lovene i starten af maj.

Hvis reformerne skal blive til lovgivning, skal parlamentet og ministerrådet, der består af repræsentanter fra de nationale regeringer, udarbejde et kompromis, som begge kan være enige om. Hvis ikke parterne når til enighed inden afstemningen i parlamentet, så kan det resultere i, at hele reform-pakken må lægges på is, indtil engang efter parlaments-valget i juni.

Men der er dog stadig også den mulighed, at den uafklarede strid om internet-adgang og beskyttelse af ophavsretten, der er dækket af 'e-privacy'-direktivet, kan blive løsrevet fra resten af reform-pakken, så den i hvert fald kan gennemføres.

"Det var det, der skete, sidste gang tele-lovene skulle revideres. I teorien kunne det ske igen, men der er ikke nogen, der er interesserede i at overveje den udvej, før de er sikre på, at der ikke findes nogle alternativer," fortalte en person, der ikke vil have sit navn frem, men som er involveret i reform-processen.

De fleste af reformerne har med strukturelle emner at gøre, som for eksempel skabelsen af et regulerende organ i EU-regi, støtte til visse operatører, der skal sikre en retfærdig konkurrence på området, og distribueringen af de radio-frekvenser, der bliver ledige i forbindelse med skiftet fra analogt til digitalt tv.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS