Forskere arbejder på brilleløse 3D LCD-skærme

Dem, der ikke har noget imod 3D-briller, kan se frem til de billige 3D LCD-fjernsyn og skærme fra Taiwan. 3D-fjernsyn, der ikke kræver briller, er dog også på vej.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Inden for de næste fem år vil forskellige firmaer fra Taiwan måske begynde at sælge LCD-fjernsyn med 3D-teknologi, der ikke kræver, at man bruger de specielle briller, som ellers har været en nødvendighed, hvis man ville se 3D-film i biografen.

"Teknologien er allerede klar," fortæller Hsu Shao-chung, fra Taiwans offentlige Industrial Technology Research Institute (ITRI).

Den forsker-gruppe, han er en del af, har allerede givet licens til teknologien til mindst et firma i Taiwan og fortæller, at man vil kunne se nærmere på den ved en større udstilling, der skal finde sted næste år i Taipei.

Digitale skilte i 3D

Teknologien skal, i hvert fald i begyndelsen, først og fremmest bruges til digital skiltning.

Valget er faldet på de digitale skilte, fordi virksomhederne altid leder efter nye måder at tiltrække folks opmærksomhed på, siger Hsu Shao-chung i et interview.

Forsker-gruppen har formået at skabe 3D LCD-fjernsyn med skærme så store som 56-tommer, men der skal stadig arbejdes med teknologien, inden den bliver helt salgs-klar.

Farverne på 3D LCD-skærmene er for eksempel stadig ikke lige så gode, som de er på et standard LCD-fjernsyn.

Til dem, der ikke har noget imod at trække i 3D-brillerne, har ITRI allerede udviklet 3D LCD-fjernsyn, computerskærme og skærme til mobiltelefoner, der snart kommer på markedet.

Finanskrise bremser udviklingen

Hvis ikke det havde været for den økonomiske krise, så havde produkterne allerede været ude nu, siger Hsu Shao-chung

De virksomheder, som ITRI havde givet licensen til, var allerede så småt begyndt at producere 3D LCD-fjernsyn og skærme, og planen var, at de skulle komme på markedet i år.

Men da krisen ramte, faldt produktionen, og virksomhederne ville nu i stedet vente og se, hvordan efterspørgslen blev påvirket, inden de puttede for mange penge i den nye teknologi.

De 3D-enheder, der stadig kræver briller, vil ikke blive ret meget dyrere end normale LCD-skærme, siger Hsu Shao-chung, der mener, at de gennemsnitligt vil komme til at koste omkring 10 procent mere end de almindelige skærme.

Folk, der spiller mange computer-spil, vil sandsynligvis opleve den nye teknologi som et absolut must-have. Teknologien fungerer allerede rigtig godt med nogle spil, men de fleste spil er i dag ikke lavet til 3D-skærm.

For at få industrien med om bord er ITRI i fuld gang med at markedsføre teknologien til spil-udviklere, tv-stationer og film-industrien i Taiwan. På den måde håber man, at de vil hjælpe til, når 3D-produkterne skal videreudvikles.

Forskergruppen skal desuden være vært for en konference for 3D-teknologi, der skal afholdes næste uge i Taipei - IDMC 3DSA Asia Display '09 (International Display Manufacturing Conference, 3D Systems and Applications, Asia Display 2009), hvor software-udviklere fra hele verden forventes at deltage.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

    Lasse Hounsgaard

    IFS Danmark A/S

    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job