Microsoft Office får indbygget ODF-understøttelse

Microsofts kontorpakke får nu indbygget understøttelse for open source-folkets dokumentformat. Den udvidelse er ODF-fløjen rigtig glad for.

Artikel top billede

Tegning: Lene Sekjær

Softwaregiganten fra Redmond har netop frigivet service pack 2 (SP2) til firmaets populære kontorpakke, Office 2007.

Opdateringen giver blandt andet understøttelse for en række nye filformater som Adobes PDF-format og ikke mindst open source-folkets ODF-dokumentformat.

ODF kan således benyttes som standardformatet i Microsofts kontorpakke.

"Det er første gang, at vores office-pakke understøtter ODF som en integreret del af programmet. Tidligere skulle man selv hente et tillægsprogram for at have muligheden," fortæller Jasper Hedegaard Bojsen, der er teknologidirektør i Microsoft.

"Installerer man SP2, vil ODF indgå som understøttet filformat på linje med en række andre nye formater," fortæller han.

Siden Folketinget i juni 2006 vedtog at indføre åbne standarder på syv områder i det offentlige Danmark, har der været et gevaldigt slagsmål, om dokument-standarden skulle være ODF eller OOXML - eller begge.

Et af stridspunkterne har været, at de to formater ikke kan bruges side om side i samme applikation, men nu understøtter Microsoft altså for første gang dem begge som standard.

OSL: ODF er mere åben

Microsofts glæde over den nye udvidelse til Office 2007 deles af open source-leverandørernes formand.

"Det viser med tydelighed, at ODF er et helt åbent format, som frit kan bruges af alle," siger Morten Kjærsgaard, der er formand for open source-leverandørerne i Danmark (OSL).

"Nu er vi oppe på syv applikationer, der kan håndtere ODF, og det burde give politikerne et vink med en vognstang om, at ODF skal vælges som Danmarks åbne standard," siger han.

Der er udført en række test, hvor der konverteres mellem formaterne, og de viser, at der ikke sker datatab i ODF. Det understreger igen, at ODF-formatet fungerer og er åbent, fortæller Morten Kjærsgaard.

"Understøttelsen betyder faktisk, at Microsoft selv leverer et godt argument for, at ODF er det format, vi skal anvende som standard i Danmark," lyder det fra open source-leverandørerne.

Kun i 2007

Henter man opdateringen til kontorpakken, får man ligeledes integreret PDF-understøttelse i sin Office-pakke.

Foreløbig er det kun den nyeste kontorpakke fra Microsoft, der får de nye filsystemer som standard, fortæller Microsoft.

SP2 til Office 2007 kan allerede nu hentes på firmaets webside, og vil på et senere tidspunkt blive tilbudt automatisk igennem Windows Update.

Hele pakken fylder 293 megabyte, og den indeholder først og fremmest hastigheds- og stabilitetsforbedringer samt bedre support af understøttende applikationer og tredjepartsprogrammer.

Samtidig samler den en række sikkerhedsrettelser.

Læses lige nu

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    IT-specialister til WAN, Routing og Switching

    Nordjylland

    Banedanmark

    Contract Manager

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    IT Consultant

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

    Marlene Gudman

    IFS Danmark A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

    Daniel Eriksson

    Sharp Consumer Electronics