De små synger - de rige tæller pengene

Klumme: Når ejerne af en platform forsøger at sikre sig mere kontrol over det indhold, brugerne har bidraget med, siger brugerne fra.

Artikel top billede

Karl Marx skrev i sin tid, at kapitalisterne kunne undertrykke arbejderne, fordi de kontrollerede produktionsapparatet.

Det argument ser lidt svagere ud nu, hvor langt flere har mulighed for at starte deres egen produktion, fordi det vigtigste produktionsmiddel i dag er en computer med en netforbindelse - ikke ligefrem en eksklusiv teknologi.

På den anden side kan man argumentere for, at det egentlige produktionsapparat i dag ikke er alle de små maskiner, men snarere det overordnede system, der gør det muligt at koordinere deres værdiskabelse; betydningen er skiftet til platformene, som millioner af globale individualister får lov at boltre sig på.

De platforme er i høj grad i hænderne på nogle ganske få - så måske havde Marx ret alligevel.

Vist er der sket en demokratisering. Vi har alle sammen fået mulighed for at blande os i værdiskabelsen, men ud af de millioner af små leverandører, der bidrager til værdien af kommercielle webtjenester som YouTube, Myspace, Second Life og så videre, er det kun en brøkdel, der overhovedet tjener penge på det.

I stedet tjenes pengene af en meget lille gruppe meget store selskaber, som ejer de platforme, de mange små spillere udfolder sig på. Vi står altså i det paradoks, at markedet både bliver mere lige og mere ulige, mere mangfoldigt og mere ensartet på samme tid.

Hvorfor bidrager brugerne, hvis de ikke selv tjener på det - og ovenikøbet jævnligt kan læse i medierne, hvor ufatteligt rige, ejerne af platformene er blevet?

For brugerne, er det i høj grad en gave-økonomi, hvor der er mange forskellige former for motivation og belønning i spil, og hvor sammenhængene mellem hvad man giver, og hvad man får, er langt mindre direkte end i den rent økonomisk drevne verden.

For dem, der driver platformen, derimod, er det i reglen ikke en gaveøkonomi; det er rendyrket, børsnoteret business, underlagt de sædvanlige krav om højere indtjening, vækst og effektivitet.

Plussum og nulsum

Ikke desto mindre er de tvunget til at respektere de bløde, følelsesmæssige sider af forholdet til kunderne.

Hvis brugerne føler sig udnyttede eller ikke kan identificere sig med dem, der står bag platformen, så lægger de indsatsen et andet sted - og uden brugernes deltagelse mister platformen relevans og værdi.

Det er en tilbagevendende konflikt, når ejerne af en platform forsøger at sikre sig mere kontrol over det indhold, brugerne har bidraget med.

Det sker gerne gennem yderst diskrete justeringer af den licensaftale, brugeren er nødt til at underskrive for at få adgang til systemet.

Men som Facebook for nylig måtte sande, så bliver brugerne harmdirrende af forargelse, når tiltagene bliver afsløret.

Det grundlæggende problem er, at der er to forskellige spil i gang samtidig. Det ene er et plussumspil. Brugerne deler viden og hjælper hinanden, fordi de kan se, at jo bedre det går for fællesskabet, des bedre går det for dem selv.

Det andet spil er et nulsumspil. Det går ud på at skabe værdi for sig selv, og derfor gælder det om at sikre sig kontrol over ressourcer, så man kan forlange betaling for adgangen til dem.

Brugerne kan godt acceptere, at platformen giver økonomisk overskud til ejeren - så længe man føler, at man også selv opnår noget af værdi ved at deltage.
Men det er vigtigt at forstå, at brugerne ikke bidrager for at skabe værdi for platformsejeren. Mange virksomheder og medier forsøger at skabe communities omkring deres produkter.

Teknologien betyder, at vi kan forbinde vores ressourcer og arbejde sammen i et langt mere mangfoldigt og nuanceret samspil. Det er en af tidens store muligheder. Men den kan kun realiseres, hvis man indser, at spillereglerne ændres, når projektet bliver fælles.

Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporterelever til lokal IT på Flyvestation Skalstrup

Region Sjælland

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at opbygge og udvikle Forsvarets dronekapacitet?

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

Dan Toft

Pinksky ApS

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S