Fremtidens store trend bliver IT 5.0

Klumme: Trenden inden for trendnavne har taget en drejning. Pludselig er alting '2.0' eller 'aaS' - og måske mere modificerede udgaver end nye trends.

Artikel top billede

Karsten Fogh Ho-Lanng spår, at en af fremtidens helt store trends bliver It 5.0. (Foto: Torben Klint)

Da jeg tidligere på året lancerede modellen for, hvilken rolle systemintegratorer skal spille i forbindelse med cloud services, var der flere årvågne læsere, der bed mærke i, at jeg havde sneget et lille 'BaaS' ind i oversigten over, hvad vi kan vente os fra skyen.

Der er mange gode bud på, hvad forkortelsen dækker over, og eftersom det jo ikke findes endnu, er dit gæt så godt som mit, men jeg havde hverken 'Backup as a Service', 'Banking as a Service', 'Boss as a Service' eller 'BullshIT as a Service' i tankerne, da jeg skrev BaaS.

Alle supergode forslag, som jeg glæder mig til at følge fremover.

Men i min model står BaaS for BUSINESS as a Service: I stedet for at købe adgang til en applikation eller andre it-ressourcer fra skyen, overdrager vi hele forretningsprocessen til leverandøren. Altså business process outsourcing for skyer.

BPO er et område, der i dag i høj grad bliver drevet frem af helt klassiske outsourcing-drivere som stordriftsfordele, effektivisering og et ønske om at fokusere på kerneprocesser.

I løbet af de næste par år vil BPO vinde frem, godt hjulpet af den økonomiske krise og af, at danske virksomheder allerede har taget outsourcing-tanken til sig.

I skyernes verden, hvor vi som bekendt bliver i stand til at hente proceskomponenterne som webservices og koble dem plug-and-play ind i forretningsprocessen (jo jo, det har vi fået stillet i udsigt), vil proces-outsourcingen optræde i langt flere former.

For eksempel i form af reklamebureauet, der på service-vilkår både leverer applikationen, der gennemfører kampagnen og den kreative ramme omkring det. Vi flytter altså fokus fra omkostningsreduktion til forretningsudvikling.

For et par dage siden dumpede Berlingske Nyhedsmagasin ind ad brevsprækken (det var ikke ventet, så kære nabo, hvis bladet var til dig, skal du bare kigge ind).

Forsiden var prydet med overskriften 'Outsourcing 2.0', den næste outsourcingbølge der sætter fokus på, hvordan vi anvender outsourcingen offensivt i stedet for udelukkende som en måde at reducere driftsomkostninger.

Web 3.0 og outsourcing 2.0 og man kunne blive ved

Jeg er overbevist om, at det er helt rigtigt, at vi arbejder med outsourcing på denne måde i fremtiden. Men måske er det ikke det eneste, vi skal arbejde med.

Jeg synes nemlig, der er en snigende tendens til en vis grad af uopfindsomhed i navngivningen af nye trends.

I gamle dage var trends noget med 30-50 årsplaner for introduktionen af 'Informationssamfundet', og jeg synes da også, at nyere tids trendnavne som 'consumerization', 'unified communication' og 'virtualisering' er ganske godt fundet på. De klinger godt, og giver også en vis idé om indholdet.

Men trenden inden for trendnavne har på det seneste taget en ny drejning.

Det hele startede med en af de mest diskuterede trends, web 2.0, der har sat gang i en sand bølge af uopfindsomhed.

Lige pludselig er alting '2.0' eller 'aaS': web 2.0, health 2.0, outsourcing 2.0. SaaS, BaaS (der vel også kunne hedde BPO 2.0) og XaaS.

Og den ene har knap vist sig, før den næste er i støbeskeen. 'Web 3.0', som vist nok handler om, at Collaboration ikke kun skal løses på applikationsniveau, men også på netværksniveau, leverer allerede godt to millioner hits på Google ...

I virkeligheden er navngivningen nok bare et udtryk for, at de trends, vi beskriver, har mere karakter af evolution end revolution.

Når en ny trend får betegnelsen '2.0', er det nok fordi, den i virkeligheden bare er en modificeret udgave af den gamle. Således også med BaaS, der er næste generations BPO.

Jeg synes, der tegner sig et billede her: Jeg vil derfor gerne allerede nu give et bud på en af fremtidens helt store trends: It 5.0. Husk det - du hørte det her først!

Karsten Fogh Ho-Lanng er corporate vice president og chief technology officer hos NNIT.

Computerworlds klummer er alene udtryk for skribentens holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger.

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Jonas Kyhnau som Seniorkonsulent. Han skal især beskæftige sig med at rådgive virksomheder om HR digitalisering og implementering af SAP SuccessFactors og SmartRecruiters. Han kommer fra en stilling som Seniorkonsulent og PMO lead hos Gavdi. Han er uddannet Cand.merc Human Resource Management fra Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med med Onboarding, Employee Central (Core HR). Nyt job

    Jonas Kyhnau

    Pentos

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura