ANNONCE:
Forklaring på PaaS, SaaS og RIA
SaaS: Software-as-a-Service. Applikation, der leveres via internettet; som en service.
Med andre ord; en webbaseret applikation som oftest hostes hos en ekstern leverandør.
PaaS: Platform-as-a-Service. Platform der gør det muligt at udvikle og levere SaaS. Kendte eksempler er Amazons Elastic Compute Cloud, Salesforces force.com og Microsofts Azure.
RIA: Rich Internet Application. Websider beriget med animationer, video og anden multimedie for at gøre brugeroplevelsen bedre.
SaaS: Software-as-a-Service. Applikation, der leveres via internettet; som en service.
Med andre ord; en webbaseret applikation som oftest hostes hos en ekstern leverandør.
PaaS: Platform-as-a-Service. Platform der gør det muligt at udvikle og levere SaaS. Kendte eksempler er Amazons Elastic Compute Cloud, Salesforces force.com og Microsofts Azure.
RIA: Rich Internet Application. Websider beriget med animationer, video og anden multimedie for at gøre brugeroplevelsen bedre.
Indholdsfortegnelse:
Blandt andet er der spørgsmålet om de forgyldte IT Factory-medarbejdere. Gennemsnitlige månedslønninger på 96.000 kroner er blevet nævnt i flere artikler, men det er et beløb som Agge Kempff-Andersen slet ikke kan genkende fra sine IT Factory-lønsedler.
Han tjente 35.000 kroner om måneden, hvilket steg til 40.000 i løbet af de tre år, han var i IT Factory.
Medierne ikke interesserede i den rigtige løn
"Jeg får typisk spørgsmålet: Du må da have vidst, at der var noget galt, når I ikke lavede noget, og I fik så meget i løn.
Det er folks generelle holdning: At vi fik en kæmpeløn og ikke lavede noget," siger Agge Kempff-Andersen, som ikke bryder sig om den mistænkeliggørelse, der hænger ved.
De 96.000 kroner er en gennemsnitsløn for alle ansatte, men folk glemmer, at der er nogen, der har tjent langt over og nogle, der som Agge Kempff-Andersen har ligget på en gennemsnitlig udviklerløn.
"Hvis tallet holder med gennemsnitsløn på 96.000, og jeg har fået 35-40.000, så er der altså andre, der har fået væsentlig mere end de 96.000. Jeg vil ikke udelukke, at hvis det gik op for mig, hvad direktørerne rent faktisk har tjent, så vil jeg nok blive harm. Men jeg ved det jo ikke rigtigt," siger Agge Kempff-Andersen.
Agge Kempff-Andersen har i flere omgange stillet op til interviews med journalister, men det er ikke lykkedes for ham, at få løn-myten drevet i jorden.
"Når jeg blev spurgt om lønningerne, svarede jeg: 'Nej, er du sindssyg, jeg fik under det halve.' Så blev der spurgt om noget andet, som for eksempel hvordan Stein var som person. På et eller andet niveau kan jeg måske godt forstå det - det sælger jo ikke nogen aviser - men det er irriterende, at det hænger ved. Nu må vi være kommet forbi det overfladiske," siger Agge Kempff-Andersen.
Udviklerne havde masser at lave
Den anden del af mistænkeliggørelsen, at de ansatte ikke lavede noget, passer heller ikke med Agge Kempff-Andersens oplevelser.
For udviklerne var der nok at tage fat på. Agge Kempff-Andersen kom til IT Factory i slutningen af 2005, da IT Factory overtog Added Solutions. Added Solutions var stiftet af den tidligere udviklingsdirektør hos IT Factory, Carsten Sjørup.
"Added Solutions var en lille konsulent-virksomhed, hvor vi lavede udvikling for vores kunder. I starten af min tid hos IT Factory arbejdede jeg med .Net-udviklingsopgaver for Added Solutions kunder," forklarer Agge Kempff-Andersen.
Efterhånden som tiden gik, blev Agge Kempff-Andersen involveret i arbejdet med Platform-As-A-Service(PaaS)-produktet, som blev et centralt produkt for IT Factory.
"PaaS startede som internt værktøj. Det eskalerede derfra. Holdningen var, at det kunne blive et produkt og lige pludselig var det hovedproduktet. Det var op ad bakke med SaaS-løsningerne. Til sidst valgte man at skrotte udviklingen af SaaS og i stedet satse på PaaS," siger Agge Kempff-Andersen.
RIA-frontend? Det skal vi også have
Men ikke nok med at PaaS-produktet blev et centralt produkt for IT Factory. Der var også planer om at lave en Rich Internet Application (RIA).
SaaS-løsningerne blev nemlig ikke skrottet helt. Det underliggende service-lag blev fundet godt nok til at blive genbrugt sammen med et bruger-grænseflade-design fra Jakob Jensen Design.
"Ideen var at tage SaaS-applikationernes servicelag og give dem en ny frontend. Vi havde allerede alle crud-operationerne (Create,Read, Update, Delete) mod databasen; det servicelag kørte fint. Jakob Jensen Design, der lavede vores corporate identity, lavede et GUI-design. Det, som de kom frem til, var ikke noget som kunne bæres i en almindelig HTML-side. Det blev rigtig fedt, men det var også meget heftigt. Det var tungt med animationer," siger Agge Kempff-Andersen.
Jakob Jensen Designs forslag var lavet i Flash og Illustrator med billeder og beskrivelser.
Fortsættes ...



