Trend Micro: Styresystemet er væk om fem år

Styresystemet er de it-kriminelles bedste ven. Derfor pensioneres operativsystemet inden for fem år, og browseren sættes i stedet bag roret, vurderer sikkerhedsfirma.

Artikel top billede

Der skal et opbygges et tættere samarbejde mellem sikkerhedsproducenter og it-afdellinger for at højne sikkerheden, siger Raimund Genes.

"Et helt nødvendigt paradigmeskift."

Sådan lyder konklusionen for at afskaffe det lokale styresystem til fordel for browser-baserede applikationer.

"Det er nemlig monokulturen (med henvisning til Microsofts dominans på området, red.) der udgør en massiv risiko for sikkerheden, fordi der skrives milliarder af linjer ondsindet kode til firmaets programmer," siger Raimund Genes, der er chef for Trend Micros anti-malware-gruppe, til Computerworld.

"Populariteten af firmaets applikationer har gjort dem til et kæmpe springbræt for it-underverdenen. Apple er efter års friløb ved at løbe ind i et tilsvarende sikkerhedsproblem, fordi deres styresystem bliver mere og mere populært."

"Når en lokal platform bliver meget udbredt blandt brugerne, så bliver den også et populært mål blandt de it-kriminelle, sådan er det. Selv om det er en kontroversiel udmelding, så er det min vurdering, at styresystemet er væk om fem år. I stedet vil browseren blive brugt som adgangsbillet til online-applikationer," vurderer Raimund Genes og fortsætter:

"Ved at eliminere styresystemet indsnævres sikkerhedshullet til kun at omhandle browseren, hvilket gører det meget enklere at holde øje med problemerne."

Herudover skal der naturligvis holdes et vågent øje med online-applikationerne.

"Der, hvor fremtidens kamp kommer til at stå, bliver derfor mellem datacentre og it-kriminelle," lyder vurderingen.

Det vil, ifølge firmaet, højne sikkerheden betydeligt, blandt andet fordi de store datacentre kan dækkes af lokale skyer, der på dynamisk vis kan give højere sikkerhed.

"Ved at samle kræfterne kan man give mere modstand," siger Raimund Genes.

Usynlige fjender

Sikkerhedsmanden fra Trend Micro ser ikke de store angreb, eksemplificeret ved Conficker, som det største problem.

"Trods den avancerede kode og struktur, er Conficker en synlig trussel, som vi kan analysere i vores laboratorier," siger han.

Raimund Genes mener, at skoen trykker et helt andet sted.

"Den største fare er den usynlige malware, som kan ligge og arbejde i måneder eller år uden, at programmerne bliver bemærket. De findes hos private, men også i meget stort omfang i de store firmaer," siger han.

"Det er sikkerhedsfirmaernes ansvar at opdage dem, men det kan vi kun gøre i samarbejde med it-afdelingerne, og dette samarbejde må nødvendigvis blive tættere i fremtiden."

Raimund Genes vurderer, at sikkerhedsbranchen i dag kun fanger 80 procent af de malware-programmer, der sendes i omløb på nettet.

De grå sider

Gennem mange år har man snakket om sorte lister, hvor man lukker for adgangen til eksempelvis en webside.

Da antallet af usikre sider eksploderer, kan det være nødvendigt at rette blikket mod en anden strategi.

"Vi arbejder med det stik modsatte princip, og kalder det derfor hvide lister. Her har man de de sikre applikationer og ip-adresser noteret. I stedet for at udelukke, bliver man nødt til at godkende," lyder det fra Raimund Genes.

Det kan blive en hård, men nødvendig overgangsfase, hvor specielt de sider og applikationer, der ikke kan kategoriseres som enten 'gode' eller 'onde', kan komme til at sluge tid.

"De 'grå' sider vil i en eller anden form skulle godkendes manuelt. Derfor kan en virksomhed ikke bare springe fra 'sort' til 'hvid' på en dag. Der skal en overgangsfase til, hvor man kan opbygge et net af de sunde programmer, som man så kan arbejde ud fra," siger Raimund Genes.

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Aarhus C

Executive roundtable: Cyberrobusthed i praksis

Cyberangreb rammer driften. NIS2 og DORA kræver dokumenteret gendannelse under pres. Få konkret metode til at teste, måle og bevise robusthed på tværs af cloud, SaaS og leverandører. Deltag i lukket roundtable med Commvault og Hitachi.

Digital transformation | København Ø

Sådan etablerer du digital suverænitet

Digital suverænitet afgør kontrol over data, systemer og afhængigheder i Danmark. Computerworld samler Dansk Erhverv og IBM-eksperter om konkrete arkitekturvalg, governance og platforme, der sikrer reel kontrol. Få overblik og handlekraft.

Sikkerhed | Online

Cyber Briefing: AI kan udnytte dine VPN‑svagheder og lække dine data på sekunder

AI-agenter arbejder konstant og i maskinhastighed. Klassiske VPN-modeller mister overblik, kontrol og sporbarhed. Hør hvordan adgang, handlinger og automatisering sikres i en AI-drevet virkelighed. Tilmeld dig nu

Se alle vores events inden for it

Capgemini Danmark A/S

SAP Senior Consultant (Procurement to Pay)

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

SAP S/4HANA Financial Accounting

Københavnsområdet

Capgemini Danmark A/S

IGNITE Graduate Program 2026

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Claes Justesen som Principal. Han kommer fra en stilling som Director hos Valtech. Nyt job
Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job