RFID-registrering sparer både tid og penge

Finansinstitutioner oplyser, at radio-tags gør sikkerhed og inventarlister nemmere at håndtere. Det er noget, der kan mærkes på bundlinjen.

Artikel top billede

Computerworld News Service: De ansatte plejede som det sidste hver arbejdsdag at danne en lang række i Wells Fargo Banks datacenter i Roseville i Californien, når de ventede på at fremvise deres bærbare til en sikkerhedsvagt, som ville kontrollere hver computers serienummer på en liste, der knyttede præcis denne bærbare til en specifik persons navn.

I 2007 besluttede Mike Russo, som er senior vice president for automatiserede identifikationsteknologier, at forsøge at sætte fart på denne sikkerhedspraksis og i den forbindelse teste værdien af radio-frekvens-identifikations-teknologi.

"Vi satte et RFID-tag på den bærbare computer og placerede et billede af personen i databasen," forklarer han.

"Så det eneste, de ansatte skal gøre, er, at føre den bærbare henover RFID-skanneren og et billede af dem kommer frem på sikkerhedsvagtens skærm."

Det ny system satte skub i proceduren med at "stemple ud" og viste sig så populær, at det inden længe blev indført i fem andre datacentre.

Russo begyndte at lede efter andre måder at bruge RFID-teknologien. Han erstattede blandt andet et tidskrævende stregkode-system, der havde været brugt til at føre inventarliste over it-aktiver såsom servere, racks, netværks-switche og periferiudstyr.

"Vi har indtil videre tagget 40.000 aktiver i vores kerne-datacentre," oplyser han og tilføjer, at en inventarliste, der før tog uger at udarbejde ved brug af stregkode-skannere, nu kan gøres på en enkelt dag.

Sparer meget tid

Finansinstitutioner, der benytter RFID oplever et gennemsnitligt fald på 90 procent i den mængde af tid, det tager at statusopgøre deres it-aktiver," oplyser John Fricke, som er stabschef hos det New York-baserede Financial Services Technology Consortium, som har arbejdet for at få etableret en standardmetode for RFID-tagging af it-aktiver.

"Datacentre udskifter deres udstyr gennemsnitligt hvert fjerde år, og det er en væsentlig udgift. Kunderne er begyndt at sige til leverandørerne, at hvis de kan levere udstyr, der i forvejen er tagget med RFID, så vil de være mere tilbøjelige til at købe fra dem."

Få styr på din invetarliste

RFID-tagging kan også gøre fusions- og opkøbsprocessen langt lettere for it-afdelingerne, påpeger Fricke.

"Der bruges megen tid og energi på at finde ud af, hvilket udstyr den opkøbte virksomhed har, og med at kontrollere at det eksisterer."

Datacentre udgør for øjeblikket kun en meget lille del af markedet for opgørelse af aktiver ved hjælp af RFID, men fordi såkaldte early adopters i finanssektoren melder om omkostningsbesparelser og sikkerhedsgevinster, er it-cheferne ved at kigge nærmere på teknologien. ABI Research vurderer, at udarbejdelse af inventarlister over it-aktiver vil udgøre mere end 10 procent af RFID-markedet i 2013.

RFID-leverandørerne og -integratorerne er begyndt at skræddersy deres tilbud til datacenteret, og leverandører såsom IBM og Hewlett-Packard er begyndt at tagge udstyr på forhånd. Man kan ifølge RFID-leverandørernes websites få et komplet system til et individuelt datacenter fra omkring 275.000 kroner.

"Det er tidskrævende og upræcist at bruge stregkode-scannere til at holde styr på aktiver," siger Bill Conroy, som er senior vice president og chef for optimering af infrastruktur hos Bank of America, som sidste år gik over til at bruge RFID i 17 datacentre.

"Med stregkode-teknologi tog det over to uger at udarbejde en inventarliste over et helt datacenter," fortæller han.

"Nu kan vi gøre det på en enkelt dag og med 100 procent nøjagtighed. Det giver et væsentligt investeringsafkast."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Annonceindlæg fra Axcess Nordic

AI i kundeservice kræver mere end ny teknologi

AI er på vej ind i danske kontaktcentre, men uklare mål, tunge processer og et opsplittet systemlandskab spænder mange steder ben for resultaterne.

Navnenyt fra it-Danmark

Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job
Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

Mohamed El Haddaoui

Dafolo A/S