Net-blottere smadrer 80.000 års privacy-udvikling

Det har taget mennesket 80.000 år at udvikle privatliv, som vi kender det. Men det ser ud til, at det kun vil tage en enkelt generation at smide det hele ud igen, frygter fremtidsforfatter og filosof.

Artikel top billede

Lene Andersen er fremtidsforfatter og selvudråbt filosof. Foto: Leslie Rabuchin

Vi er frivilligt ved at blotte os selv totalt på nettet. Vores brug af sociale tjenester som Facebook, Arto og Twitter truer den privatlivsopfattelse, som det har taget menneskeheden 80.000 års kulturudvikling at opbygge.

Det frygter Lene Andersen, fremtidsforfatter og selvudråbt filosof, som mandag talte på konferencen Pyt med Privatlivet hos Teknologisk Institut.

Hun forklarer, at individets privatliv, altså vores opfattelse af retten til egen krop og retten til at beslutte, hvornår andre folk må se, at vi ikke har styr på vores krop, har meget dybe kulturelle rødder.

"Hvis vi er syge, kaster vi normalt ikke op i fuld offentlighed. Men har vi drukket så meget, at jeg-følelsen er opløst i alkoholiske tåger, står vi gladelig inde på Rådhuspladsen og pynter en skraldespand," siger Lene Andersen.

Og det er netop det samme, som sker på Facebook, Arto og resten af internettet, hvor vi deler informationer med vildt fremmede, forklarer hun. Men her er vi hverken syge eller berusede.

Hun forklarer, at vores kultur bygger på, at vi har fri vilje over vores krop, og at vi bliver stillet til ansvar for at have denne fri vilje over vores krop. I de øjeblikke, hvor dette ikke kan lade sig gøre, bliver vi enten betragtet som ramt af psykisk eller fysisk sygdom, forklarer hun.

Hun ser vores manglende beskyttelse af eget privatliv som en dekomposition af hele kulturgrundlaget for individ-opfattelsen.

"Det er simpelthen ved at gå i opløsning. I virkeligheden er vi ved at gå tilbage til det gamle jæger-samler samfund," siger Lene Andersen

Denne samfundsform, som var dominerende indtil for 5.000-10.000 år siden bestod af grupper på mellem 50 og 200 mennesker, som intet privatliv havde. Man blev født ind i flokken, som vidste alt om alle, og den eneste mulighed for at slippe bort var døden eller at blive giftet bort til nabostammen.

Hør hele interviewet med Lene Andersen her

Normskred eller selvdestruerende data

Ifølge Lene Andersen er det mindste problem ved vores pludseligt ændrede adfærd overfor privatlivet ikke så meget, at kommende arbejdsgivere kan finde ungdomsbilleder af ansatte i pinlige situationer.

For selvom det ikke er smart, at en konkurrent kan finde pinlige billeder af virksomhedens chef, ved de fleste firmer godt, at en 35-årig godt kan ansættes, er blevet klogere i mellemtiden, og at de fleste har lavet noget dumt, forklarer hun.

"Der, hvor skredet virkelig kommer, er hvis denne information bliver lagret og misbrugt," forklarer hun.

Lene Andersen fortæller, at selvom hun ikke har lavet nævneværdige ulykker, er hun er lykkelig over, at hun var 17 år i en tid, da kameramobilen ikke fandtes.

"Alle de dumheder, jeg har lavet, findes ikke digitalt. Det, synes jeg, er en tryghed, og den tryghed vokser de næste generationer ikke op med," siger hun.

Delingen af information på nettet vil flytte grænserne for acceptabel adfærd endnu mere og skabe en helt anden form for social- og selvkontrol. Allerede nu findes der mennesker, specielt unge, som har det fysisk dårligt, fordi de har kvajet sig til en fest og er havnet splitternøgne på nettet, fortæller hun.

"Vi skal opdrage børn og voksne til at vide, at firmajulefrokosten ikke er, hvad den har været," siger Lene Andersen.

Løsningen er at tage sig selv mere seriøst og overveje, hvordan man ønsker at andre mennesker skal opfatte en selv. Det bliver nødvendigt at vælge, hvem man vil have med til fest, og hvem man har tillid til. Hun mener, at man selv må stå til ansvar for at lade være med at lægge billeder ud på nettet af sig selv.

Men myndighederne kan også regulere i forhold til, hvordan og hvor længe ting bliver lagret, forklarer hun, og eksemplificerer:

"Man kunne forestille sig, at hjemmesider kun må have indhold liggende et halvt eller to år, hvorefter det skulle selvdestruere. Der er masser af muligheder for at sige, at ting behøver ikke at være der i al evighed," siger Lene Andersen.

Hør hele interviewet med Lene Andersen her

Lene Andersens hjemmeside

Annonce

Annonceindlæg fra Jysk IT

Sikkerhed skal være en del af driften

Skal virksomheder stå stærkere mod angreb og kunne udvikle sig, skal sikkerhed, drift og forretning tænkes sammen. Det er tanken bag Jysk IT’s ambition om at skabe en “sikker fremtid” for kunderne.

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub