Her er Dansk IT's nye formand

Efter tre år på posten træder Lars Mathiesen fra Nykredit tilbage som formand for Dansk IT. Han overlader posten til direktør Klaus Kvorning Hansen fra pensionskassen PenSam.

Artikel top billede

Foto: Torben Klint (Foto: Torben Klint)

Efter tre år på posten træder Lars Mathiesen tilbage som formand for Dansk IT. Nykredits CIO giver formands-stafetten videre til den hidtidige næstformand, direktør Klaus Kvorning Hansen fra pensionskassen PenSam.

Skiftet sker i dag på Dansk IT's årsmøde i DR Byen.

Lars Mathiesen har i de seneste tre år markeret sig som en ivrig digitaliserings-debattør, og han har ikke holdt sig tilbage fra at lange ud efter indsatsen i det offentlige.

Kritikken er oftest blevet fremført i en afdæmpet stil, der har været med til at give ham et godt ry både indenfor den danske it-verden, men også blandt organisationens mange forskellige samarbejdspartnere.

Lars Mathiesen er en ivrig bridge-spiller - og som formand i Dansk IT har han afdæmpet spillet sin hånd fornuftigt.

Afgangen fra formandsposten har været planlagt fra start.

"Det har hele tiden været planen kun at tage tre år," siger Lars Mathiesen til business.dk.

Folkeskolen i centrum

Hans efterfølger på posten har siden 2007 været en del af bestyrelsen, og han har en bred ballast indenfor it.

Han har tidligere markeret sig i debatten om digitale kompetencer i skolerne, hvor han har været med til at udarbejde tænketanken CIO Innovation Forums oplæg om digitale kompetencer i folkeskolerne.

Klaus Kvorning Hansen har tidligere arbejdet som projektleder og afdelingschef i Nykredit, og han har været projektleder i Delta Software. Han er oprindeligt uddannet i filosofi.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Michael Schou som Operations Manager ved netIP Aalborg og Aarhus. Han kommer fra en stilling som Senior Director - Head of IT hos BDO. Han har tidligere beskæftiget sig med flere områder indenfor IT-branchen, hvor han bla. også har drevet sin egen IT-virksomhed. Nyt job

Michael Schou

Netip A/S