Sun vil skabe verdens største app-store

Sun er på trapperne med en gigantisk app-store. Arbejds-titlen er Project Vector.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Sun Microsystems planlægger at lancere en app-store, der vil få Apples app-store til at ligne en mindre kiosk.

Server-leverandøren håber at kunne øge salget og udvide forretningen ved hjælp af Java app-store, skriver Sun's topchef, Jonathan Schwartz,
på sin blog.

Sun er ved at blive opkøbt af Oracle, der tidligere har udtrykt stor interesse for Suns Java-teknologier.

Målgruppe: Millioner af udviklere
En app-store, der er bygget op omkring Suns Java-programmeringssprog, har potentiale, fordi millioner af software-udviklere allerede nu skaber applikationer med Java, som har været tilgængelig siden midten af 1990'erne.

Sun vurderer, at der allerede findes mere end 4,5 milliarder computere, mobiltelefoner og andre enheder, der bruger Java-baseret software. Dette betyder at Java allerede har et kæmpestort, potentielt marked.

Jonathan Schwartz antyder, at den nye app-store vil fokusere på pc-brugerne - et marked på potentielt en milliard brugere.

Apples app-store har til sammenligning allerede stået for mere end en milliard download på trods af, at der ifølge en rapport fra virksomheden selv kun findes omkring 21 millioner iPhones.

Google og Microsoft forrest

Tidligere handler med Google og Microsoft har overbevist Sun om potentialet i en Java app-store.

I 2005 indvilligede Sun i at begynde at distribuere Googles browser toolbar sammen med dets populære Java Runtime Environment, som er den software, der gør det muligt at køre Java-applikationer på en Windows-pc.

Googles toolbar er placeret på browseren, så folk kan skrive deres søgninger her i stedet for at skulle gå til Googles egen hjemmeside.

Frivilligt download

Det blev tilbudt til pc-brugerne som et frivilligt download sammen med Java Runtimes automatiske opdateringsmekanisme.

Googles toolbar viste sig populær, forklarer Jonathan Schwartz, og opdateringsmekanismen viste sig at være et stærkt distributions-værktøj.

Året efter blev Googles betaling "øget dramatisk", fortæller han. Kort tid derefter bød Microsoft over Google og fik en distributionsaftale i stand med Sun om at distribuere selskabets MSN-toolbar på det amerikanske marked.

"Den omsætning, der blev skabt for Sun, var så stor, at vi begyndte at overveje, hvordan man kunne opbygge en mere formel forretning op omkring Java som distributionsværktøj - hvordan vi kunne tilbyde muligheden til hele Java-fællesskabet i stedet for bare til to søgevirksomheder med en årlig kontrakt," forklarer Jonathan Schwartz.

Og det er, hvad firmaets Java app-store, der i øvrigt går under kodenavnet 'Project Vector', skal kunne.

Wilvin Chee, der er leder af afdelingen for software research hos IDC, siger, at en Java app-store vil have stort potentiale, idet det vil bringe softwareudviklerne sammen med brugerne. En sådan forretning vil desuden gøre Java-applikationerne nemmere at finde og på den måde vil det også betyde, at der vil blive udviklet flere Java-applikationer, fortæller han.

Sun planlægger at give udviklerne af Java-applikationer lov til at tilføje deres programmer til en særlig hjemmeside, hvorefter selskabet vil evaluere dem i forhold til sikkerhed og indhold, inden de vil blive lagt ud til offentligheden. Sun vil tage penge for at distribuere dem.

Virksomheden planlægger at afsløre flere detaljer på sin egen JavaOne-konference, som efter planen skal indledes d. 2. juni i San Francisco, fortæller Jonathan Schwartz.

Java er et programmeringssprog til software, som Sun i sin tid udviklede for at gøre internettet og browserne mere interaktivt. Med det kunne man spille online-spil, chatte med venner over hele verden, udregne huslånet, se billeder i 3D og meget andet.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonceindlæg tema

    Forsvar & beredskab

    Cybersikkerhed, realtidsdata og robuste it-systemer er blevet fundamentet for moderne forsvar.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

    Nihad Hodzic

    Trafikstyrelsen

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS