Symantec: 90 procent af al e-mail er spam

Mere end 90 procent af alle e-mails på virksomhedernes netværk er uønsket. Ifølge Symantecs sikkerhedseksperter er over halvdelen spam fra såkaldte botnet.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Det virker som om, spammerne arbejder lidt hårdere i disse dage, mener Symantec, som offentliggør, at uønsket e-mail i sidste måned udgjorde 90,4 procent af alle e-mails på virksomheders netværk.

Det repræsenterer en stigning på 5,1 procent i forhold til måneden før, hvilket ikke er usædvanligt. I årevis har spam udgjort mellem 80 og 95 procent af al e-mail på internettet.

Næsten 58 procent af al spam kommer nu ifølge Symantec fra såkaldte botnet, som er netværk af hackede computere, der kan misbruges af kriminelle til at stjæle data, lancere angreb eller sende spam. Det værste af alle de spammende botnet hedder Donbot og genererer alene 18,2 procent af al spam, oplyser Symantec.

Disse botnet kan udlejes på det sorte marked af enhver, men i de seneste måneder har spammere været ved at bevæge sig bort fra botnettene for at eksperimentere med en ny måde at snige deres uønskede e-mails gennem virksomhedernes filtre, forklarer Adam O'Donnell, som er analytiker hos antispam-leverandøren Cloudmark.

"Visse af de større internetudbydere får en stor del spam, der ikke kommer fra botnet," fortæller han. I disse nye spam-kampagner kan spammere leje ellers legitime netværkstjenester ofte i østeuropæiske lande såsom Rumænien og så sende store mængder spam af sted mod en udvalgt internetudbyders netværk.

Ideen er at få så mange e-mails som muligt ud på et netværk, før nogen form for filtreringssoftware opdager det. Spammere sender hundredtusinder af e-mails af sted hver dag ved brug af denne teknik, forklarer O'Donnell.

Sociale netværk er også i stigende grad ved at blive vigtige spammerværktøjer. I løbet af sidste uge begyndte kriminelle at overtage konti fra både Facebook og Twitter ved at stjæle brugernes kodeord gennem forskellige phishing-metoder.

Disse stjålne konti bruges efterfølgende til at udsende spam til phishing-ofrenes venner.

I tilfældene med Twitter-angrebene er de hackede konti blevet brugt til at udsende falske Twitter-beskeder, der promoverer gratis prøver af et kosttilskud med acai-bær.

Spam via sociale netværk er ifølge sikkerhedseksperter særligt effektivt, fordi det ikke kan filtreres fra af virksomhedens firewall og kommer tilsyneladende fra modtagerens ven.

Symantecs rapport kan downloades her [pdf].

Oversat af Thomas Bøndergaard

Navnenyt fra it-Danmark

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Ida Hyllested Friis som Key Account Manager ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Key Account Manager hos Københavns erhvervshus. Nyt job