ANNONCE:
Hensigten med piratnævnet er at stoppe formodede pirater med et par advarsler i neutral tone, før en egentlig retssag mod ulovlige fildelere bliver sat i gang.
Det erfarer Computerworld fra flere uafhængige kilder, der er centrale i forhold til forhandlingerne.
Dermed skal det neutrale forligsorgan mellem henholdsvis rettighedshavere og teleselskaberne ikke blot bruges til at forsøge at løse interne slagsmål uden brug af retssager, men også til at løse stridigheder om overtrædelser af ophavsretsloven foretaget fra en telekundes internetforbindelse uden at indblande en dommer.
Hjælper Piratnævnets advarsler ikke, går sagen videre til retten med dommerkendelse og fogedforbud til følge, sådan som det traditionelt er foregået.
Fremgangsmåden kan på den måde ses som en blanding af de trusselsbreve, som IFPI gennem det sidste årti har fremsendt til danske formodede pirater og en slags omvendt three-strikes-model. Dog med den væsentlige forskel, at ingen får klippet internetforbindelsen, men i stedet får overdraget sin sag til retsvæsenet, hvis der ikke bliver reageret på advarslerne.
I praksis foregår udvekslingen af nødvendige oplysninger på en måde, så telekundernes identitet er beskyttet overfor rettighedshaverne. I en given sag vil rettighedshaverne henvende sig til Piratnævnet med ip-adressen på en formodet pirat.
Piratnævnet vil så bede teleoperatørne om identiteten på kunden, så et brev kan sendes ud til kunden, uden at rettighedshaverne får kendskab til kundens identitet.
I brevet gøres telekunden opmærksom på, at der foregår ulovligheder fra internetforbindelsen. Hensigten med advarslen er at abonnenten under identitetsbeskyttelse får mulighed for at gribe ind og stoppe pirateriet, inden retsvæsenet bliver indblandet.
Bliver der tredje gang konstateret pirateri fra kundens linje, orienterer Piratnævnet rettighedshaverne, som selvstændigt beslutter, om sagen så skal forfølges efter den traditionelle fremgangsmåde med dommerkendelse og en tur i retten.
Fortsættes ...



