Danskerne hader dårlige netbutikker

Dårlig service bremser indkøb på nettet, og halvdelen af netshopperne har afbrudt en handel på grund af mangelfuld information.

Artikel top billede

Netbutikkerne skal tage sig sammen og tage online-kunderne seriøst.

Ifølge en undersøgelse oplever næsten hver tredje nethandlende mangelfuld information som en barriere ved handel på nettet. En femtedel af de over 1.000 spurgte danskere mener, at internetbutikker gør for lidt ud af deres kundeservice.

Undersøgelsen, der er foretaget af analysevirksomheden Userneeds for Netop Solutions, viser desuden, at halvdelen af alle, der køber ind over internettet, har afbrudt et køb, fordi de ikke kunne få svar på spørgsmål om en vare eller betaling.

"Mange giver op i købsprocessen og køber i en anden netbutik, hvor vejledningen er bedre eller i en almindelig butik, hvor de kan få svar på deres spørgsmål," siger Kurt Groth Bager, administrerende direktør i Netop Solutions.

Han mener, at de danske netbutikker vil kunne sælge meget mere, hvis de investerer i bedre information og kundeservice.

"Lige nu mister de et betydeligt salg på grund af utilstrækkelig service. Ofte uden at vide det."

Vil chatte med butikken

18 procent oplever, at det er svært at få svar på spørgsmål i internetbutikkerne. Og næsten hver tredje føler sig overladt til sig selv, når de handler på nettet.

Adspurgt direkte om internetbutikkernes kundeservice, svarer 21 procent, at e-butikkerne gør for lidt for at hjælpe deres kunder.

Over halvdelen af de i alt 1.147 danskere mellem 18 og 65 år i undersøgelsen ville ønske, at de kunne komme i kontakt med en medarbejder via chat eller videosamtale.

Det ville øge trygheden ved nethandel og en lille tredjedel mener, at personlig service ville få dem til at købe mere over internettet.

Især de ældre mener, at service er vigtig.

Annonceindlæg fra Deloitte

Teknologi i sig selv forandrer ikke noget:

AI skal væves ind i kultur og processer for at skabe reel forretningsværdi

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

Iver Jakobsen

Comsystem A/S