Cisco: Vi står over for et paradigmeskift

Cisco er i dag nået til fjerde trin i sin teknologiske udvikling. "Det fjerde niveau giver hidtil usete muligheder for samarbejde," siger nordisk direktør Niels Christian Furu.

Artikel top billede

"De sociale netværk fylder meget, og vi kan bruge de samme teknologier til samarbejde på tværs af lande og andre grænser," siger Niels Christian Furu, administrerende direktør for Cisco Systems i Norden. Foto: Atle Skretting

Boston: Fremover kan Ciscos partnere føre en forretningssamtale frem for en teknisk samtale med kunderne. Så kort kan det siges, at Cisco vil samle sin salgsstyrke under tre multimilliard dollars arkitekturplatforme (Architectural Plays).

De tre Architectural Plays er Collaboration (samarbejde), Virtualisering og Datacenter samt Borderless Network eller grænseløse netværk.

Det fortalte Keith Goodwin, senior vice president of Worldwide Channels, da han holdt et indlæg på Cisco Partner Summit i sidste uge. Senere fik vi Ciscos nordiske direktør, danskeren Niels Christian Furu, til at uddybe de aktuelle planer og annonceringer.

Et paradigmeskift

I løbet af de sidste mange år har Cisco udviklet sig fra en virksomhed, der solgte produkter over salg af systemer til salg af sammenhængende løsninger. Nu gælder det fjerde niveau, de annoncerede Architectural Plays.

Skiftet til det fjerde niveau er af en sådan betydning for Cisco, at Niels Christian Furu kalder udviklingen for et paradigmeskift.

"Et paradigmeskift forstået på den måde, at Web 2.0-teknologi muliggør andre forretningsmodeller. Modeller, som gør det muligt at samarbejde på andre måder - samarbejdsmåder som ikke var teknisk mulige tidligere," forklarer Furu.

De unges teknik

Mulighederne for at samarbejde eller Collaborate på kryds og tværs af ikke bare landegrænser, men også på tværs af teknologier er ankommet. Markedet er ifølge Cisco klar til at opnå andre effektiviseringsgevinster. Gevinster, der vindes ved at omfavne de teknologier, som for eksempel er helt naturlige for unge på vej ud på arbejdsmarkedet.

"Tag de sociale netværk. De fylder meget, og vi kan bruge de samme teknologier til samarbejde på tværs af lande og andre grænser. Ingeniører fra Bangalore til Shanghai samarbejder i dag online og i real time. Det ser vi som et paradigmeskift. Et teknologisk skift af den kaliber sker ikke hvert år, men måske hvert 10. For tre år siden ville eksemplet med ingeniør-samarbejdet ikke have været teknisk muligt," siger Niels Christian Furu.

Han mener, at det sidste, der kan karakteriseres som et paradigmeskift, var udbredelsen af Web 1.0-teknologien som ikke mindst gjorde e-handel til en helt dagligdags begivenhed.

Den uundgåelige virtualisering

Mængden af data begynder at blive et problem for flere og flere og kræver et andet syn på datacenteret. Et syn som uundgåeligt omfatter konceptet virtualisering - Ciscos anden annoncerede arkitektur-platform.

"Data skal gemmes og måske bruges igen, men alene at få plads til stadig flere racks er et problem mange steder i dag. Det er tvingende nødvendigt at begynde at tænke på virtualisering," understreger Ciscos nordiske chef.

Baggrunden for at tænke på virtualisering er, at det normalt kun er cirka 30 procent af pladsen i et serverrack, der reelt bruges, mens de resterende 70 procent af kapaciteten kører i tomgang, men stadig bruger strøm og optager plads og har kostet i anskaffelse. Ved at dele serveren op i virtuelle enheder opnås en langt bedre udnyttelse af kapaciteten og dermed den fysiske plads og de investerede penge.

30 går igen hele vejen

"Tallet 30 går igen. Dels udnytter man kun 30 procent af pladsen i et rack, dels sparer man 30 procent ved at virtualisere. Både i investering over tid og i driftsomkostninger," siger Niels Christian Furu.

De 70 procent af kapaciteten kører ikke i tomgang hele tiden, men kommer eksempelvis på arbejde ved forskellige spidsbelastninger og kan derfor ikke undværes. Men ved at fordele arbejdet på en stribe virtuelle servere forbedres udnyttelsesgraden dramatisk. Er den ene server fuldt optaget, kastes arbejdet bare videre til en af de andre i det virtuelle server-univers.

The missing link

Ifølge Niels Christian Furu er den netværksboks, Unified Communication Systems (UCS), som Cisco lancerede for en måneds tid siden, det 'missing link', som har manglet i driften af en virtualiseringsløsning.

Netværksboksen UCS er et all-in-one produkt, der samler computing, networking, storage og software management i en enkelt boks. Udover Ciscos egne server- og netværksprodukter kan den nye UCS også arbejde med produkter fra samarbejdspartnere som VMware, der tilbyder virtualiseringsplatformen vSphere, EMC med storage og BMC Software med management software.

Leverandørerne taler meget om at 'optimize' altså at optimere udnyttelsen af for eksempel et antal servere, og her er en netværksboks det rigtige værktøj.

"Det her game med 'optimization' var vi ikke i før lanceringen af den nye netværksboks for en måneds tid siden, men det er vi i høj grad nu," siger Niels Christian Furu.

De grænseløse netværk

Den tredje store arkitektur-platform er Borderless networks - de grænseløse netværk. De er en kombination af routers og wireless på "en sikker måde".

"Sikkerheden er af en kaliber, som gør at i den her Extendend enterprise - uanset hvor man er, og uanset hvilken device men bruger - så er man sikker. Det vil sige minus hack, en sikker forbindelse og wireless, hvilket understreger, at mobility-konceptet også ligger i borderless-begrebet," forklarer Niels Christian Furu.

Han vurderer, at det bliver et stort skridt for både Cisco og partnerne at anskue it-verdenen på det fjerde niveau.

"Meget krævende på uddannelsessiden og i det hele taget en lang rejse med vores partnere," lyder det.

Her kommer Ciscos topchefers megen snak om finansielle hjælpepakker og rabatordninger ind i billedet, for hvis partnerne skal være i stand til at gennemføre den her lange og krævende rejse med Cisco, så er det afgørende vigtigt, at de er finansielt sunde og ser en fordel i at fortsætte samarbejdet med Cisco frem mod nye og forhåbentlig lukrative horisonter.

Norden fremme i skoene

Norden er speciel, fordi firmaer i Norden er lidt foran resten af verden med anvendelsen af ny teknologi. Faktisk er Danmark ifølge den rapport, som World Economic Forum med hjælp fra Insead hvert år udarbejder om teknologianvendelse, verdens mest "network ready" land.

"Og de fem nordiske lande ligger altid blandt de 10 bedste i verden," fortæller Niels Christian Furu.

"Min positive udfordring som nordisk chef for Cisco er, at vi skal være lidt mere fremme i skoene for at tilbyde det bedste vi har for at imødekomme de nordiske brugeres behov. Finland er vokset teknologisk med Nokia og Sverige med Ericsson, så det er både en udfordring og en fornøjelse at have det nordiske ansvar, og det gælder både det private og det offentlige marked," siger Ciscos nordiske direktør.

Så er tiden gået, og Niels Christian Furu haster videre til den næste aftale på en tæt pakket dagsliste.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Netcompany A/S

    Data Management Consultant

    Københavnsområdet

    Zealand Business College

    Faglig teamleder til IT Drift & Support

    Region Sjælland

    Quadsat ApS

    Software Developer

    Fyn

    Navnenyt fra it-Danmark

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Mohamed El Haddaoui, er pr. 7. april 2026 ansat hos Dafolo A/S som IT-systemudvikler. Han skal især beskæftige sig med udviklingsopgaver relateret til Brugerklubben SBSYS. Han er nyuddannet datamatiker og har erfaring med udvikling af REST API'er og integreret databaser. Nyt job

    Mohamed El Haddaoui

    Dafolo A/S

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS