På mandag er Sonofon og Cybercity fortid

Telenor løftede i dag sløret for navneskiftet, som træder i kraft på mandag.

Artikel top billede

I dag blev Sonofon-logoet pillet ned fra butikken på Kongens Nytorv i København, mens Telenor-skiltet kom på i stedet. Foto: Telenor (Foto: Fotograf Carsten Andersen)

Danskerne skal fra på mandag vænne sig til et helt nyt navn i telebranchen: Telenor. Selskabet med norske rødder ejer i forvejen Sonofon og Cybercity, men de to firmaer har indtil nu fastholdt navnene.

Men det er slut fra på mandag. Her vil en af de højpandede Cybercity-gutter kaste sig i armene på en Sonofon-pige under navnet Telenor. Sådan kommer reklamen i hvert fald til at se ud.

Ifølge selskabets administrerende direktør, Henrik Clausen, er teknologien - ikke mindst takket mobilt bredbånd - kommet dertil, hvor det virker helt rigtigt.

"Det er helt centralt, at vi kan give en bredbåndsoplevelse uanset sted. Derfor er det i mobilt bredbånd, at vi investerer mest intensivt," fortæller direktøren.

Samtidig er annoncepriserne utroligt lave for tiden, som der blev spøgt lidt med ved pressemødet, der fandt sted her til formiddag hos Telenor i Københavns sydhavn.

Skal løfte arven efter Sonofon

Henrik Clausen fremhæver, at sammenlægningen af de to varemærker er sket med kunden i fokus.

"Det bliver nemmere at være kunde hos os, fordi kunderne nu kun skal henvende sig ét sted," siger han.

Samtidig erkender han, at der ligger en stor opgave forude for selskabet for at sikre, at forbrugerne tager godt imod det ny varemærke.

"Vi vedkender, at vi har et positivt og velkendt brand i Sonofon, og der har vi en stor opgave i at skabe det samme med Telenor," siger Henrik Clausen.

Telenor lancerer måske gratis musik

Sonofon er det selskab i Telenor-porteføljen, der har flest kunder. Derfor er det mere bredbåndsprodukter end mobilprodukter, som det ny Telenor ser flest vækstmuligheder i.

"Mobilt og fast bredbånd er de produkter der ligger mest lige for, når der er flest mobilkunder," fortæller Henrik Clausen.

Telenor lanceres i tre faser

Henrik Clausen oplyste under præsentationen af det ny Telenor, at lanceringen sker i tre faser, hvor den første fase finder sted fra på mandag.

Et af de mest iøjnefaldende tiltag er, at selskabet nu dropper navne som Shaker, Super Shaker og Limbo Super. I stedet går Telenor over til produkter, der inddeles ligesom tøj. Fra small til x-large.

Den anden fase finder sted efter sommer, og her vil selskabet formentlig lancere noget, som minder om TDC's Play, hvor kunderne frit kan hente musik til eget forbrug. Aftalen er ved at blive færdigforhandlet i denne uge, meldte Telenor i dag. Samtidig får privatkunderne flere muligheder for at koble produkterne sammen i såkaldte bundles.

Den tredje fase kommer til at indebære ip-tv, som vil blive lanceret igennem selskabets bredbåndskanaler. Det gælder også det mobile bredbånd.

Telenor ejer også CBB Mobil og BiBoB, og de varemærker vil selskabet fortsat køre særskilt.

Event: Årets CISO 2026

Sikkerhed | København

Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Alexander Hoffmann, SVP, Technology & IT hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Tech, IT & Security. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede den fortsatte udvikling af en mere integreret og software-drevet infrastrukturplatform. Forfremmelse

Alexander Hoffmann

GlobalConnect

Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job