Gyldent håndtryk til Suns ledelse

Suns direktør, Jonathan Schwartz kan forvente en check på om 65 millioner kroner, hvis selskabet bliver solgt. Men det er "peanuts" i forhold til, hvad andre topchefer har fået i fratrædelse.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Hvis Oracles køb af Sun går som planlagt, vil administrerende direktør Jonathan Schwartz modtage en fratrædelsesgodtgørelse på omkring 65 millioner kroner, ligesom bestyrelsesmedlem og medstifter Scott McNealy vil få godt 50 millioner kroner.

Godtgørelserne er nok store, men ikke helt så store som den aftale på 114 millioner, som den tidligere Hewlett Packard-direktør Carly Fiorina fik i stand, eller den imponerende aftale på lidt mere end en milliard kroner, som den administrerende direktør i Home Depot, Robert Nardelli, fik ved sin fratrædelse.

Men det gyldne håndtryk betyder ikke nødvendigvis, at de to Sun-ledere vil forlade virksomheden, når overtagelsen er fuldført. I en udtalelse bliver det påpeget, at Larry Ellison, administrerende direktør for Oracle, i "generelle termer" har talt med Scott McNealy om en "eventuel rolle" i det nye, samlede selskab, men at der ikke er blevet indgået nogen aftale endnu.

16. juli skal aktionærerne i Sun stemme om, hvorvidt de kan acceptere Oracles tilbud på godt 25 milliarder kroner.

Kan holde på kunderne

Men hvad så med Jonathan Schwartz? Er det muligt, at han vil skrive kontrakt med Oracle, eller vil han følge i Paul Maritz' fodspor, den tidligere Microsoft-chef, som startede sin egen virksomhed, der til sidst blev købt af EMC. Paul Maritz blev hos EMC og er i dag leder af selskabets VMware Inc. enhed.

Eller vil han måske nærmere vælge en eklektisk vej på linje med den, Carly Fiorina gik efter Hewlett Packard. Hun fungerede som rådgiver for John McCain under præsidentvalget sidste år, og i dag siges hun at overveje, om hun skal indtage pladsen som den republikanske udfordrer til den demokratiske senator Barbara Boxer.

Charles King, der er analytiker hos Pund-IT Inc. i Hayward Californien, tror, at fratrædelsesordningerne kan hjælpe med til at overtale Sun-lederne til at blive i virksomheden efter overtagelsen. Selv om Sun ikke var nogen økonomisk succes under Jonathan Schwartz, så fortæller Charles King, at Schwartz var ansvarlig for open source-strategien og for de produkter, som gjorde virksomheden så attraktiv for Oracle.

Hvis lederne bliver i selskabet, så kan det desuden være med til at holde på de kunder, som måske ellers ville gå over til konkurrenterne, tilføjer Charles King.

"Det sidste, de ønsker, er, at kunderne får en grund til at begynde at tale seriøst med HP eller IBM.

På linje med lønnen

Scott McNealy stod for eksempel i spidsen for Suns føderale bestræbelser, hvilket udgør en stor del af virksomhedens forretning. Det var også Scott McNealy, der gav præsident Obama det råd at ansætte en it-chef i stedet for en mere generel teknologi-chef, som det hvide hus ellers først havde tænkt sig. Et råd, Obama i øvrigt fulgte.

Gordon Haff, som er analytiker hos Illuminata i Nashua, New Hampshire, mener, at det er usandsynligt, at Scott McNealy og Jonathan Schwartz vil blive i virksomheden efter overtagelsen. Siden Scott McNealy stoppede som administrerende direktør, har han gradvist trukket sig fra den daglige forretning, og selv om Jonathan Schwartz får gode idéer, "så gik virksomheden helt ærligt ikke så godt under hans ledelse."

Alligevel siger Rob Enderle, som er en uafhængig analytiker fra San Jose, Californien, at fratrædelsesordningerne egentlig ikke virker overdrevne.

"Schwartz' ordning synes at være på linje med den løn, han fik, og sammenlignelig med, hvad andre har fået i samme situation, så jeg tror ikke, man vil kunne argumentere for, at den er enestående overdreven," forklarer Rob Enderle. Sun var ved at fejle, og Schwartz fik en aftale i stand, som både var god for ham selv og for virksomheden.

"Han måtte enten sælge eller lukke," tilføjer han.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Event: Computerworld Summit 2026 - København

    Digital transformation | København

    Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 250 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i København viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

    28. april 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

    Niels Bjørndal Nygaard

    Norriq Danmark A/S