Windows 7 sælges uden browser i Europa

Microsoft håber at kunne undgå yderligere problemer med de europæiske konkurrencelove ved at sælge Windows 7 uden Internet Explorer. Det kan give fordele til Google, Mozilla og Opera.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Windows 7 vil blive solgt uden Internet Explorer i Europa. Microsoft håber dermed at komme på markedet hurtigere og undgå de europæiske konkurrencelove.

Torsdag bekræftede Microsoft en Cnet-historie, der citerer fra et memo, som software-giganten udsendte til pc-producenterne tidligere på ugen.

Baggrunden er den klage, web-browser-udvikleren Opera indgav til Europa-Kommissionen sidste år, hvori der argumenteres for, at Microsoft får en uretfærdig konkurrencefordel ved at binde IE sammen med Windows.

Mozilla er gået sammen med Opera om klagen. Ved at sælge Windows 7 uden browseren, kan Microsoft sandsynligvis undgå sanktioner og komplikationer og dermed få programmet hurtigere på gaden.

"Vi er meget interesserede i at lancere Windows 7 til tiden i Europa, så vi må nøje overveje de juridiske realiteter i Europa, som for eksempel risikoen for store bøder," skrev Dave Heiner, som er deputy general counsel hos Microsoft, i et blogindlæg torsdag.

Pc-producenter og -leverandører vil selv kunne tilføje browsere til Windows 7-maskinerne, og Microsoft fortæller, at selskabet planlægger at gøre det nemt for dem.

Selv om virksomheden selv regner med, at de fleste vil købe Windows 7 i forbindelse med en ny computer, så skal der nok også være dem, der køber programmet for at opgradere en gammel maskine.

"De vil blive i stand til at tilføje den browser, de gerne vil have, ved hjælp af cd-distribution, FTP-installation eller på andre måder," fortæller en talsmand fra Microsoft.

Microsoft planlægger desuden at udgive en gratis dvd ved navn 'Windows 7 Internet Pack', der kommer til at indeholde Internet Explorer 8 til Windows 7 og Windows Live Essentials. dvd'en vil blandt andet blive gjort tilgængelig i butikkerne og via FTP, fortæller talsmanden.

Trods det, at Microsoft vil gøre det nemt for pc-producenter og kunder at få fat på Internet Explorer, så vil en Windows-version uden IE nok stadig vise sig som en god åbning for konkurrenterne til at forsøge at få deres egne browsere på computeren i stedet.

Folk ved, hvor de skal finde IE

Google vil for eksempel kunne udnytte muligheden for at forsøge at få browseren Chrome ud til et langt større publikum og specielt i Europa, hvor Googles andel af søgninger er større end i USA, fortæller Matt Rosoff, som er analytiker hos Microsoft.

"Hvis de ved at bruge et vist antal millioner eller milliarder kan få computerne i Europa til at blive solgt med Chrome som den eneste browser, så vil folk pludselig begynde at bruge Chrome langt mere," tilføjede han.

Microsoft advarer mod at se dette som en afgørelse på kommissionens undersøgelse.

"Vores beslutning om kun at tilbyde IE som et separat tilbud fra Windows 7 i Europa udelukker selvfølgelig ikke den mulighed, at der kan opnås andre løsninger," skriver Ed Heiner.

I forbindelse med kommissionens undersøgelse er der dukket andre forslag til løsninger op, som for eksempel kravet om et skærmbillede i Windows 7, hvor brugeren frit kan vælge mellem forskellige browsere.

"De vigtige detaljer skal udarbejdes i samarbejde med kommissionen, eftersom den har stor indflydelse på pc-producenter og web-browser-leverandørerne, der hver især har forskellige interesser i sagen. Sagen er så kompleks og der er så mange forskellige interesser i spil, at vi ikke tror, det vil være givtigt for os at tage en ensidig beslutning," skriver han desuden.

Et sådant krav vil blive en byrde for Microsoft, siger Matt Rosoff.

"Det vil tvinge Microsoft til at indgå i en masse forhandlinger, så man kan være sikker på, at browserne har den rette support, og det vil til gengæld gøre Microsofts support mere kompliceret.

De har tænkt sig at undgå konflikterne på forhånd og separere IE fuldstændigt, og hvis folk gerne vil have IE, så ved de også, hvor de skal finde det," siger han.

Europa-Kommissionens browser-sag følger efter den historiske monopol-dom over Microsoft, som i 2004 resulterede i bøder på mere end fem milliarder kroner. I den sag blev et lignende spørgsmål diskuteret, men dengang handlede det om, at Microsoft bandt Media Player sammen med Windows-styresystemet.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Online

    Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

    Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

    Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura

    Comsystem A/S har pr. 15. april 2026 ansat Iver Jakobsen som Technical Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med teknisk løsningssalg. Iver Jakobsen har 25 års erfaring fra TelCo-branchen. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos E.ON Drive ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med rådgivning og løsningssalg. Nyt job

    Iver Jakobsen

    Comsystem A/S