Google lytter til cloud-kritik og tester HTTPS

38 sikkerhedseksperter har sendt et åbent brev til Google med en kritik af sikkerheden på selskabets populære web-tjenester. Google undersøger mulighederne for HTTPS-kryptering.

Artikel top billede

"Vi skriver til dig i dag for at udtrykke vores bekymring over, at mange brugere af Googles cloud-baserede tjenester uden grund bliver udsat for en række privacy- og sikkerheds-risici," indledes brevet til Eric Schmidt.

Googles efterhånden mange web-tjenester er i de senere år blevet voldsomt populære hos både private og virksomheder.

Det er blandt andet tjenester som Gmail, Calender og Docs, der hitter, men sikkerheden i disse er slet ikke høj nok.

Sådan lyder kritikken i det åbne brev, som en række førende sikkerheds-folk tidligere på ugen sendte til Googles administrerende direktør Eric Schmidt.

"Vi skriver til dig i dag for at udtrykke vores bekymring over, at mange brugere af Googles cloud-baserede tjenester uden grund bliver udsat for en række privacy- og sikkerheds-risici," indledes brevet til Eric Schmidt.

HTTPS skal være default

Det er underskrevet af 38 sikkerhedseksperter, heriblandt kendisser som Bruce Schneier og Jeff Moss, manden bag Defcon.

De forklarer Eric Schmidt, at problemet er, at selvom Google anvender krypterings-protokollen HTTPS, når kunderne logger ind på de forskellige tjenester, så er det som default den almindelige HTTP-forbindelse, der er i brug, når man er logget ind.

HTTPS anvendes i dag blandt andet på netbuttikker, offentlige service-sider på nettet og i netbankerne, hvor sikkerheden er afgørende, men Google-tjenesterne er altså ikke med på HTTPS-vognen.

"Resultatet er, at alle, der anvender disse tjenester fra en offentlig forbindelse (som åbne trådløse netværk på caféer, biblioteker og skoler) står over for en meget virkelig trussel for at blive udsat for data-tyveri eller overvågning, selv fra ikke-sofistikerede angribere. Redskaber til at stjæle informationer er bredt tilgængelige på internettet," står der i brevet.

Sikkerheds-eksperterne opfordrer derfor til at HTTPS ikke bare er en mulighed i indstillingerne i Googles tjenester, men indføres som default-indstilling.

Google: HTTPS skal testes

Mindre end et døgn efter at have modtaget brevet, er Google nu klar med et modsvar på selskabets officielle sikkerhedsblog.

"Gratis, 'always-on HTTPS' er ret sjældent inden på email-markedet, ikke mindst hos en gratis tjeneste, men vi ser det som endnu en måde at gøre nettet mere sikkert og brugbart på. Det er noget, som vi gerne ser, at alle alle større email-tjenester tilbyde."

"Faktisk ser vi øjeblikket på, om det vil give mening at slå HTTPS til som default for Gmail-brugerne," skriver Alma Whitten, der er software-ingeniør hos Googles sikkerheds-hold.

Google tilføjer, at selvom HTTPS opfattes positivt hos de brugere, der har slået krypertingen til i indstillingerne, og selvom økonomien ikke holder selskabet tilbage, så skal følgerne af HTTPS undersøges, inden alle tjenester får denne protokol som default.

"Vi vil forstå bedre, hvilken indflydelse det har på folks oplevelse, analysere dataene og sikre, at det er ikke er negative effekter."

"Ideelt set vil vi gerne have dette til at være default for alle forbindelser, og vi undersøger komprimisserne, da der er negative ting forbundet med HTTPS — i nogle tilfælde gør det bestemte handlinger langsommere."

Alma Whitten fra Google tilføjer, at selskabet planlægger en test, hvor HTTPS vil prøvet på forskellige typer af Gmail-brugere.

"Loader det hurtigt nok? Reagerer det godt nok? Er der bestemte regioner eller netværk eller computer-setups, der klarer sig specielt dårligt på HTTPS?" lyder de ubesvarede spørgsmål hos Google.

Annonce

Annonceindlæg fra Kingston Technology

Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job